Sagen, men ikke kan afskjære ham Adgangen til at indsamle Bevisligheder. Kun naar Referenten undlader at tilvejebringe Oplysninger, som Dommeren anser fornødne, vil Dommeren paalægge ham ogsaa at erhverve disse. Skulde Dommeren først opdage Mangelen saa sent, at Sagen allerede var optagen til Doms, vil under det skriftlige System Intet være til Hinder for at indhente den manglende Oplysning, og det er saa langt fra at man hos os heri er forsømmelig, at det tvertimod med Grund kan paastaaes, at Praxis sædvanlig gaar til Yderlighed i modsat Retning. Om det mundtlige System gjælder det derimod, hvad der ovenfor er anført om den skriflige Procedure, at ingen yderligere Oplysning kan erholdes, end hvad der er tilvejebragt og haves ved Haanden, naar Sagen kommer for Retten.
At der under det skriftlige System skulde være nogen særdeles Fare for at Dommeren vil falde i Søvn, og at „kun den bestandige Samvirken af samtlige Vidner,“ og „Vidnernes Slag i Slag paa hinanden følgende Forklaringer“ m. M. holder ham i den nødvendige Sjælsspænding, er en Paastand hvis Urimelighed ikke behøver nærmere at paavises. En anden Sag er det, at ligesom man naturligvis paa en lettere og behageligere Maade bliver bekjendt med et Drama, der udføres af udmærkede Skuespillere paa en prægtig Scene, og dertil har langt lettere for at udtale en Dom om Stykkets Værd, efter at have hørt om Publikum har applauderet eller ikke, end naar man blot læser Stykket i sit Kammer, eller hører det forelæse, – saaledes vil Dommeren under den mundtlige Rettergang, som den findes i England, paa den letteste Maade blive bekjendt med Sagen, og han vil, efterat Juryen (som han vistnok selv maa instruere) har udtalt sin Kjendelse, sjelden have Vanskelighed ved at afsige Dommen. Men Ingen vil dog paastaa, at man nødvendig maa se et Drama opført for at kunne bedømme dets Værd, eller at man efter grundig Gjennemlæsning ikke skulde kunne afsige en mere kompetent Dom over Stykket, end naar man kun en Gang havde overværet dets heldige Opførelse. Er Opførelsen uheldig, vil det endog være misligt at indlade sig paa nogen Bedømmelse af Stykkets Værd; og dersom Indholdet skulde være alt for trivielt (f. Ex. et almindeligt Tyveri), kunde det heller ikke ventes at Interessen og Opmærksomheden skulde blive særdeles stor.
