saaledes tør det ialfald paastaaes, at det norske Folk i moralsk og intellektuel Henseende ikke staar tilbage for det engelske.
Det er derfor ubegribeligt, hvorledes en Mand, der har opholdt sig, om end kun en kort Tid, i England, i Forbindelse med den Ytring, at der „hos de fleste Folkeslag gives en Klasse, den mindre og sædvanligvis mere formuende, der er i Besiddelse af al Oplysning, og den anden, uden Sammenligning større men fattigere, der er i Besiddelse af aldeles ingen,“ – kan sige, at „den britiske Nation turde være den eneste, hvor Overgangen i Graderne af Almenoplysning lige fra den højeste og ned til den laveste igjennem hele Folkets Masse er lige saa umærkelig, som Overgangen mellem Formue og Stilling i Selskabet. Hos de fleste øvrige Nationer sees gjerne kun en stor Masse af Lys og en større af Mørke, men hos den britiske Nation ere begge Dele mere jevnt og ligeligt fordelte.“[1]
Der er dog i England Intet mere iøjnefaldende og for den Fremmede mere anstødeligt end den skjærende Kontrast mellem umaadelig Rigdom og den yderligste Elendighed, mellem den højeste Lærdom og Kultur og den yderste Vankundighed og Degradation. For saa vidt som det vistnok er sandt, at der hos flere civiliserede Folkeslag gives en Klasse, der besidder al Oplysning og en anden, der er i Besiddelse af aldeles ingen, saa er dette neppe nogensteds Tilfældet i højere Grad end i England, hvor endog i selve Hovedstaden Tusinder fødes og voxe op uden at modtage nogen Undervisning, leve et Liv fuldt af den usleste Fattigdoms Elendigheder lige ved Siden af den umaadeligste Rigdom, og dø lige saa ubekjendte med Moral og Kristendom som de Hedninger, blandt hvem Evangeliet endnu ikke har været forkyndt.
Vel er det kun en forholdsvis ringe Deel af Englands Befolkning, der nu befinder sig i denne yderlige Vankundighed og Elendighed; men Massen af Folket staar dog unegteligt paa et lavere Trin af Almenoplysning i England end hos os, hvor allerede i mere end et Aarhundrede ethvert Menneske, der ikke har havt Skade paa Forstanden, har kunnet læse, og saaledes har været i Stand til at benytte det Middel til intellektuel Ud-
- ↑ E. Auberts cit. Skrift S. 522.
