talen af de Forseelser, for hvilke Politiøvrigheden dekreterer Aktion.
At den størst mulige Lighed i den omhandlede Henseende bør søges tilvejebragt, kan lige saa lidt betvivles, som det kan benegtes, at den i de forskjellige Jurisdiktioner stedfindende store Forfkjellighed i Retfærdighedens Udøvelse i Virkeligheden er en Krænkelse af Retfærdigheden, hvis Haandhævelse paa enkelte Steder næsten ganske forsømmes, medens den paa andre Steder drives udenfor de Grændser, som Humanitet og Konduite burde foreskrive.
Især naar der tages Hensyn til disse Yderligheder, maa det vistnok erkjendes, at den antydede Ulighed i Retsplejen er en Uretfærdighed ikke mindre stor, end om det tillodes Dommerne upaatalt at fastsætte Straffen f. Ex. for tredie Gangs Tyveri, efter Godtbefindende, enten til Slaveri paa Livstid efter den ældre Tyvsforordning eller til Strafarbejde i 3 Aar og 1 Maaned efter den gjeldende Kriminallov. Dette er ingen urimelig Overdrivelse; ialfald er det en Kjendsgjerning, at der fra enkelte Jurisdiktioner inddømmes en Mængde Personer i Strafanstalterne for Forseelser, især mindre Ejendomsindgreb, hvis Paatale paa andre Steder, endog i Nabodistrikterne, næsten er uden Exempel. Man vil derfor vistnok baade i Tugthusene og Slaverierne finde Mange, der hverken have begaaet større eller værre Forbrydelser end hundrede og atter hundrede, som aldrig have været straffede, uagtet der har været lige saa god, men ikke saa vel benyttet Anledning[1] til at bringe dem under Justitiens Tiltale. Med Hensyn til Paatalen af Forseelser, der forfølges ved Politiret, er Forskjelligheden i Fremgangsmaade om muligt endnu større, idet Handlinger, hvis Lovlighed man paa enkelte Steder, hvor de aldrig paatales, ikke drager i Tvivl, paa andre Steder forfølges med den yderste Strenghed.
Det er naturligvis ikke Meningen at ville anbefale Slaphed og Lunkenhed i Haandhævelse af Retfærdigheden, hvorved denne tverimod antages at blive krænket. Men Humanitet og Billighed skal heller ikke krænkes; og ligesom den overdrevne Iver,
- ↑ At der ikke altid gives Anledning, eller at mange Forbrydelser ikke kunne opdages, hører ikke hid, og er kun en af Grundene, hvorfor menneskelig Retfærdighed er og maa være ufuldkommen.
