Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
62
N. H. J.

naar Forbrydelsen paa en eller anden eklatant Maade kommer til det Offentliges Kundskab, vilde det være lige saa urigtigt at befølge den ufravigelige Undtagelsesregel som det vilde være inkonsekvent om Embedsmænd, der handle efter bedste Overbevisning og Konduite, til samme Tid som mange saadanne Forseelser hengaa upaatalte, vilde forfølge Enhver, der uden at staa i fast Tjeneste forseer sig paa lignende Maade, hvortil han ofte kan have været tilskyndet af en langt større Fristelse.

Det kan saaledes neppe ansees tvivlsomt, at Loven bestemmer, hvilke Klasser af Forbrydelser der ubetinget ere offentlig Paatale undergivne, hvorimod det i de konkrete Tilfælde maa være overladt til konduitemæssig Afgjørelse, om Paatalen bor iverksættes.

For at ingen Mislighed[1] heraf skal opstaa, maa det imidlertid paasees, at den afgjørende Myndighed i den omhandlede Henseende kun betroes til Mænd af en saa retsindig Karakter og en saa uplettet Vandel, at ikke engang Bagvaskelsen vil vove at fremkomme med Beskyldninger, sigtende til at vække Mistanke om Partiskhed.

Saadanne Mænd især naar de tillige vare i Besiddelse af de øvrige Kvalifikationer der ovenfor ere antydede som ønskelige Egenskaber hos Enhver, hvem Øvrighedspost eller Dommerembede anbetroes, ville neppe behøve nogen Instrux for at handle konduitemæssigt. Da de nævnte Embedsstillinger imidlertid ikke altid ere saaledes besatte, og da den størst mulige Lighed i Justitiens Administration over det hele Land vistnok maa erkjendes at være af særdeles Interesse, kan Ønskeligheden af en til Opnaaelsen af dette Øjemed tjenlig Instrux neppe betvivles

Ved Udfærdigelsen af en saadan Instruktion burde der ogsaa tages Hensyn til de tvende andre fornævnte Spørgsmaal, nemlig, naar der bør skrides til Forhør, og hvor vidt Undersøgelsen bør drives; thi ogsaa i denne Henseende hersker der stor Forskjellighed i Fremgangsmaade. Straffelovens ivrigste Haandhævere tage nemlig ofte aldeles intet Hensyn til den Tørt, det er for en Uskyldig at stilles under Forhør som en Inkvisit, men

  1. Mod grovt Misbrug vil det Offentliges Kontrol vistnok yde tilstrækkelig Garanti.