en Fremgangsmaade, der undertiden bruges, naar det skorter paa Bevis med Hensyn til Forbrydelser, der efter Omstændighederne maa antages at være begaaede af Flere i Forening. I saadanne Tilfælde turde det ikke være saa ganske usædvanligt, at enkelte af de Mistænkte afhøres som Deponenter, i den Tro, at de ikke ville vove at beedige sin Forklaring og saaledes ville inkulpere sig selv, medens de i Virkeligheden derved blive udsatte for en Fristelse til Mened, som de vanskelig kunne modstaa.
Disse og lignende Misligheder[1] maa dog, lige saa vel som de foran anførte, for hvilke man har villet give Inkvisitionsprincipet Skyld, erkjendes ikke at have nogen Rod i selve Retssystemet,[2] men alene at hidrøre fra de Personer, der bringe dette i Anvendelse.
Imidlertid gives der i vor kriminelle Retspleje ogsaa Mangler, som, om de end for en Del kunne afhjælpes ved god Konduite, dog, paa Grund af herskende Meningsforskjel, gjøre mere bestemte Regler, enten gjennem authentisk Fortolkning eller Instrux, ønskelige og nødvendige, for at Retfærdigheden kan haandhæves uden at Humanitetens Fordringer tilsidesættes, under en større Lighed i Justitiens Administration i de forskjellige Jurisdiktioner.
Hvad der i denne Henseende kommer i Betragtning, er først
- ↑ Som en af de anstødeligste kan anføres, at enkelte Forhørsadministratorer synes at glemme, at de administrere en Retsforhandling, idet de stedse og uden nogen særegen Anledning bolde hemmeligt Forhør inden lukkede Døre, hvorigjennem ingen Uvedkommende, og de Indkaldte kun efter Paaraab, gives Adgang til Forhørs-Retten, ligesom om de i enhver Sag gik ud fra den Forudsætning, at Deponenterne vilde være enstemmige i at afgive usandfærdig Forklaring, naar de ikke bleve kontrollerede ved den særskilte Afhørelse. Saadan Kontrol kan undertiden være nødvendig men udenfor det sjeldne Tilfælde, at alle Vidner kunne formodes at have indgaaet formelig Komplot, vil Tilstedeværelsen af de øvrige, der have Kundskab om de samme Fakta, afgive den bedste Garanti, der med Sømmelighed kan forlanges, for de enkelte Deponenters sandfærdige Forklaring.
- ↑ Jfr. dog Schweigaards Proces I. S. 509 om Paarørendes Vidnepligt, hvis Inhumanitet ikke kan benegtes, men hvor Forandring lettelig kan og formentlig bør iverksættes.
