fra at kunne fri ham for at domfældes, netop vil forøge Straffen. Har Forhørsadministratoren derimod under Angjeldendes hele Examination gaaet frem med Sindighed og Humanitet, vil det, naar der er tilvejebragt fuld Vished for den Anklagedes Skyld, sjelden falde vanskeligt at erholde hans Tilstaaelse, som da alene kan have noget Værd, fordi derved en Del unødig Tidsspilde og Omkostning kan undgaaes under Sagens senere Behandling.
I saadanne Tilfælde, hvor Angjeldendes Tilstaaelse har en mere væsentlig Betydning derved, at hans Forklaring indeholder Oplysning om visse Forbrydelsen direkte vedrørende Fakta, f. Ex. naar en Inkvisit under en Tyvssag ved at tilstaa tillige maa opgive hvor Kosterne ere, – vil man vistnok have liden Udsigt til at opnaa denne i Retfærdighedens Interesse ønskelige Bekjendelse, ved Skjeldsord, Trusler, Løgn og Underfundighed. Det er imidlertid ganske naturligt, at den Embedsmand, der kan tillade sig at bringe saadanne, i ethvert Tilfælde aldeles forkastelige Midler i Anvendelse, heller ikke, naar de, som sædvanligt vil være Tilfældet, slaa fejl, vil undlade at lade sin Taktløshed og Inhumanitet ytre sig i Grovhed og Uhøflighed mod Angjeldende, hvem han tillægger Skylden og anser som en i særdeles Grad forhærdet Forbryder. Han betænker ikke, at den, der, uden at være overbevist om Sandsynligheden af at blive kjendt skyldig, ikke vil benegte en Forbrydelse, heller ikke vil begaa den. Det er for Resten en aldeles fejlagtig Anskuelse, at den Anklagedes Tilstaaelse spiller en vigtigere Rolle som Bevismiddel hos os end i de Lande, hvor Anklagesystemet er gjeldende,[1] navnlig i England. Hos os kan Ingen, saaledes som i England, fældes alene paa Grund af den blotte og bare Tilstaaelse; denne maa hos os bestyrkes ved Deponenters Forklaringer eller andre Omstændigheder, der ikke efterlade Tvivl om dens Rigtighed.[2] Og
- ↑ „Inkvisitionssystemet betragter Angjeldendes Tilstaaelse som noget Væsentligt, som Noget man fortrinligen bør anstrenge sig for at opnaa, erklærer det ligefrem for regina probationum, medens Anklagesystemet sætter mindre Pris derpaa.“ L. c. S. 436.
- ↑ Denne Forsigtighed i at antage egen Tilstaaelse som Bevis er vistnok ogsaa aldeles nødvendig, da det ikke sjelden hænder, at navnlig Tyvsforbrydere, der forhen flere Gange have været straffede for lig-
