nemlig flere større og mindre Læsebøger, der er forsynede med Ordsamlinger, som for deres Vedkommende er fuldstændige, saa at Lærlingen vil have al fornøden Hjelp, saa længe han ikke kom- mer udenfor Læsebogen. Og vælger man nu en, der er saa omfangsrig og indeholder saa mange Prøver paa de forskjellige prosaiske og poetiske Stilarter, som f. Eks. Munchs og Ungers, vil man ved nøjagtigt og tilbunds at gjennemgaa denne, bringe det saa vidt, at man med temmelig Lethed vil kunne læse de fleste prosaiske oldnorske Bøger og paa enkelte Ord eller Udtryk nær forstaa dem fuldkommen godt uden at bruge Ordbog; og i grammatikalsk Henseende kan man naturligvis trods dette Savn give Studiet al ønskelig Grundighed, saa at det væsentligste af hvad der, i alt Fald for det første, tilsigtes ved Undervisningen i Oldsproget, paa denne Maade uden Vanskelighed vil opnaaes. Om man end forhaabentlig i Fremtiden, naar græsk engang maa vige Pladsen for engelsk og oldnorsk, vil give Undervisningen i dette Sprog og dets Litteratur en større Udstrækning, er det dog ikke antageligt, at man i Begyndelsen vil gaa videre end til at bibringe Lærlingen i Forbindelse med den almindelige Undervisning i Modersmaalet saa megen Kundskab i Oldsproget og maaske Landsmaalet (eller det norske Folkesprog, Bygdemaalene), som udkræves til at kunne forstaa og behandle hint med den Selvbevidsthed, som herefter snart bør kunne fordres i det mindste af ethvert videnskabelig dannet Menneske. Og blev Sproget først indført paa Skolerne, vilde Hjelpemidlerne til dets Studium uden Tvivl ikke længe lade vente paa sig, hverken Læsebøger, Sproglærer eller Ordbøger, ligesom ogsaa Udgaver af Oldbøgerne af sig selv vilde finde et saa stort Publikum, at den Virksomhed, Universitetet og Foreningen til norske Oldskrifters Udgivelse nu maa udfolde, kunde anvendes paa de mindre underholdende Oldskrifter, som det af andre Grunde kan være særdeles vigtigt at faa udgivne. Endog om saadan Undervisning i oldnorsk ikke straks bliver indført paa Skolerne ved nogen almindelig Bestemmelse, kunde det være ønskeligt, om de Lærere i Modersmaalet, som dertil har Evne, gav frivillig Undervisning deri, hvilket endog hidtil ikke har været ganske uden Eksempel (i det mindste har engang et Par Dimittender fra Tromsø lagt oldnorsk op til Artium.) Denne Vejledning vilde vist af mange modtages med Glæde og bidrage
