relsen fandt det tjenligt at fremme. Foretagendet fandt saadan Deltagelse, at Medlemmernes Antal snart steg op til henimod 400, og med denne Forenings Understøttelse er hidtil udgivet tre i Norge skrevne Oldbøger, nemlig Strengleikar, Barlaams ok Josaphats saga og Saga Điðriks konungs af Bern, hvoraf de to sidste hører til de vigtigste og omfangsrigeste i den hele Litteratur; samtlige disse Udgaver er besørgede med samme udmærkede Dygtighed og Nøjagtighed som de oven nævnte af Alexanders Saga og Olafs Saga, og ligesom disse særdeles skjønt og værdigt udstyrede i typografisk Henseende. Af de to første har desuden Foreningen ladet udgive særskilte Oversættelser i mindre Format. Det har nemlig blandt andet ogsaa været iagttaget som ufravigelig Regel ved alle norske Oldskrift-Udgaver, ikke at vansire dem ved hosføjede Oversættelser Side om Side, men altid at udgive Teksten for sig, og i de enkelte Tilfælde, hvor det kan agtes hensigtsmæssigt, en særskilt Oversættelse.
Fremdeles er Udgivelsen af endnu en særdeles omfangsrig og vigtig Oldbog begyndt paa den samme private Boghandlings (Feilberg & Landmarks) Forlag, som tidligere havde forlagt Alexanders Saga og den legendariske Saga om Olaf den hellige. Lektor Unger har nemlig efter de tre Pergaments-Haandskrifter No. 226, 227 og 228 fol. i Arne Magnussøns Samling paa Runde Taarn i Kjøbenhavn bearbejdet en fuldstændig Udgave af Stjórn, der i vor Oldlitteratur staar som eneste i sit Slags. Den er paa Foranstaltning af Kong Haakon Magnussøn (1299–1319) bearbejdet efter Bibelen samt to i Middelalderen meget berømte Verker af franske Forfattere, Historia Scholastica af Petrus Comestor og Speculum Historiale af Vincents fra Beauvais, hvorhos den norske Kompilator ogsaa har benyttet andre Kilder, saasom Isidorus Hispalensis de originibus og blandt Kirkefædrene især Augustinus og Hieronymus. Stjórn er ikke nogen „blot og bar Bibelhistorie, men synes tillige at være bestemt til at udgjøre et Slags Haandbog til Vejledning for dem, der vil gjøre sig bekjendte med de af Kirkefædrenes bibelske Anmærkninger og Fortolkninger, som paa den Tid ansaaes for de vigtigste; hertil er ogsaa føjet et Uddrag af hvad der formodentlig har interesseret Datidens Læsere mest af Jordbeskrivelsen og Naturhistorien, hvor der da fortrinsvis, som man af den Tids