22. Amtmandens Døttre. En Fortælling. 2 Dele. 33 Ark. 8. Christiania 1855. Joh. Dahl. Heftet 1 Spd. 84 ß.
Hvorfor lægger man denne Bog fra sig med en uvilkaarlig Følelse af Utilfredshed og Forstemthed, skjønt man maa erkjende, at den er fortræffeligt skreven og indeholder mange ypperlige Skildringer og slaaende Sandheder? Aarsagen er vel tildels, at Fortællingens hele Grundtanke er en falsk og overdreven Opfatning af Kvindens nedværdigede Stilling under vore Forhold; den Anskuelse skinner nemlig overalt fremherskende igjennem, at Kvindens Opdragelse lige fra Barndommen blot tilsigter at faa hende „godt forsørget“, at skaffe hende en Mand med et godt udkomme, saa godt som uden Hensyn til hans øvrige Egenskaber og hendes Tilbøjelighed. Det fremstilles ikke alene som en Tilfældighed, men næsten som en Umulighed for hende at slutte et Egteskab grundet paa Kjærlighed, og det i den Grad, at selv hvor alle Omstændigheder synes at begunstige en saadan ædlere Forbindelse, bliver den dog ad de besynderligste Veje forpurret og maa give Plads for et solid og agtværdigt Fornuftparti. Forfatterinden fremhæver med stor Styrke Kjærlighed som den eneste Grundvold, hvorpaa et lykkeligt Egteskab kan bygges, som den eneste Støtte til at udholde og bære Hverdagslivets mangfoldige Savn og Trivialiteter. Men alligevel sluttes ikke et eneste Egteskab af Kjærlighed; Opdragelse, udvortes Omstændigheder og, man kan næsten sige, en uundgaaelig Skjæbne bidrager samtlige til at gjøre det umuligt, og derfor maa alle Kvinder tilsidst blive Ofre for disse sørgelige Misforhold og skatte sig lykkelige, naar de kan opnaa at tilintetgjøre og døde enhver dybere Følelse og at blive forenede med en agtværdig og økonomisk uafhængig Egtemand. Saa slemt er det dog ikke, og alene denne overdrevne og falske Skildring kunde vistnok fremkalde hin nævnte Utilfredshed hos Læseren; men denne vilde dog neppe fremkomme i saa høj Grad, hvis Forfatterinden i dyb og sterk Harme ivrede mod en saadan Uretfærdighed, hvis hun i sin berettigede Vrede udstødte et fortvivlet Oprørsskrig, der kaldte alle hendes Søstre til Kamp paa Liv og Død mod de utaalelige Samfundsforhold, der saaledes nedværdiger dem til Trældyr. Da vilde man vistnok ikke kunnet billige en saa overdreven og forfejlet Anskuelse, men man havde følt et Slags Behag i den aabne og djerve Protest
