skovslaget virkelig har staaet paa Sletterne ved det nuværende Lürschau, tæt nordvest for Byen Slesvig, og følgelig omtrent i den selvsamme Egn og muligen tildels i de samme militære Stillinger, i hvilke Istedslaget nylig er blevet kjæmpet. Men der er i saa Fald den Forskjel paa disse to, hver for sig glimrende Sejre, noget nær paa et og samme Sted, at de Danske i Forening med Nordmændene i Aaret 1043 vandt deres første Sejr ved sydfra at forsvare Passet eller dog Egnene ved Ahrenholz Sø og Lang Sø, hvorved de før Slagets Begyndelse havde de naturlige Fordele paa deres Side, medens de ifjor i Istedslaget, som bekjendt, kommende nordfra maatte forcere disse samme faste Stillinger, der nu var stærkt besatte af Fienden.
Under Forudsætning af, at den her fremsatte Mening om Lyrskovslagets Kampplads fremtidigen deles af vore Historieforskere, vil man tilvisse med dobbelt Føje kunne paastaa, at Sletterne omkring det sønderjydske Lürschau (hvor bl. A. ogsaa den danske Hær bivuakerede Paaskedags Nat 1848 efter Slaget ved Slesvig) henhører til de ikke alene i den nyere, men ogsaa i den ældre danske Krigshistorie mærkværdigste Egne“.
Dernæst følger tre Afhandlinger af Carl Säve om Gotlands Fortidsminder og svenske Runeindskrifter, kemiske Undersøgelser om de gamle Broncer af N. J. Berlin, Bemærkninger af C. C. Rafn om en i London funden dansk Runesten samt om Jellinge-Stenene, og endelig Tillæg til de i forrige Bind meddelte historiske Efterretninger om Søborg af C. F. Wegener.
Det nys udkomne 19de Hefte af „Nordiske Oldskrifter“, udgivne af det nordiske Litteratur-Samfund, indeholder „Íslenzk fornkvæði“ ved Svend Grundtvig og Jon Sigurdsson, første Hefte. Disse højst interessante Kvæder er her omhyggeligt udgivne med Indledninger og oplysende Anmærkninger samt et fuldstændigt Variant-Apparat, ligesom de er jevnførte med fast alle andre Folkeslags beslægtede Sagn og Kvad, saavel færøiske, norske, svenske og danske, som engelske og tyske, ja undertiden endog vendiske, bømiske, slovenske, bretoniske og spanske.
