har bestaat, er Retstidenden nu bleven mindre bekvem til at opfylde sin Bestemmelse og yde den Hjelp, man deri søger. Alene i dens store Omfang ligger der en ikke ringe Ulempe ved Benyttelsen, da den nu udgjør 19 tykke Bind, hvert paa 800–900 Sider med særskilte, tildels endog forskjelligt indrettede Registere; og som Følge af dens Udgivelse, umiddelbart efter som Retstilfældene er afgjorte, er naturligvis meget optaget, som kun havde en forbigaaende Interesse, og som nu efter saa lang Tids Forløb uden Skade kan udelades. Dette gjelder især de kriminelle Sager, da den nye Kriminallov har bevirket, at mange Præjudikater, som belyser den derved ophævede ældre Ret, nu ikke længer har synderlig praktisk, men i alt Fald kun en historisk Interesse. Man er saaledes baade belemret med en Mængde overflødigt Stof og ulejliget med at maatte søge det adspredt i mange forskjellige Bind. Men ved at bortskjære det overflødige samt anvende et større Format, en mere økonomisk Trykning og undertiden en mere sammentrængt Fremstilling kan man i et Par let haandterlige Bind med et fælles Register rumme, hvad der staar i et halvt Snes Bind af Retstidenden med lige saa mange særskilte Registere.[1] Herved vindes saare meget baade i Bekvemhed og i Prisbillighed, og dertil kommer, at de første Aargange af Retstidenden allerede er udsolgte, saa at man kun af og til paa Auktioner kan overkomme fuldstændige Eksemplarer af dette mindre bekvemme Apparat, og det endda til meget høje Priser.
Det var derfor en heldig Tanke af Retstidendens Forlægger, at anmode Universitetets Stipendiat, Kand. Fr. Brandt om at besørge en afkortet Bearbejdelse af dens første Aargange. Da imidlertid dette Ugeskrift først begyndte i 1836, og man ogsaa kunde vente at høste et ikke ringe Udbytte ved at meddele Præjudikater af den norske Højesteret fra en ældre Periode end dette Aar, udvidede Udgiveren sin Plan til ogsaa at omfatte dette Øjemed. Herved forøgedes vistnok i høj Grad hans Arbejde og Besvær, da disse ældre Domme kun ganske undtagelsesvis forhen
- ↑ Ulejligheden med de mange forskjellige Registere er rigtignok tildels allerede afhjulpen ved det af C. Kruse i 1851 udgivne Hoved-Register til Retstidenden for 1836–1850.
