af det gamle Testamente i første Klasse at læse fra Begyndelsen indtil Josva, og i den anden Klasse det Øvrige.
Side 137 § 13 foreslaar Forfatteren, at Læreren holder Prøve-Examen for den almindelige Examen. Dette kan vistnok være godt, for at det Lærte ikke skal glemmes. Jeg vilde dog heller, i Stedet herfor eller ved Siden heraf, foreslaa, at Læreren, der i en Omgangsskole, som har flere Roder, er borte fra hvert Barn flere Uger ad Gangen, tager een Dag i hver Uge til at holde Examen i de Roder, hvor Skolen imidlertid ikke holdes, for saaledes at holde Kontrol med Børnenes Flid hjemme, undersøge, hvad de have læst, samt gjennemgaa og foresætte dem nye Pensa. Uden en saadan Fremgangsmaade vil meget glemmes og forsømmes, medens Læreren er fraværende.
Det sidste Kapitel, der handler om at styre en Skole og saaledes indeholder Adskilligt, som er Anvendelse af hvad der i første Hovedafdeling, om den legemlige og aandelige Opdragelse, er fremsat, har mange gode Bemærkninger om Børnenes moralske Opdragelse, hvilke baade af Forældre og Lærere ville læses med Nytte. Forfatteren siger 144 Littr. d, at Børnenes Flid fremmes blandt Andet derved, at Læreren til Examen lønner den Flittige ved Opflyttelse i en højere Klasse, og idet Forfatteren i en Anmærkning henviser til Instruxen § 14, der siger, at Læreren bor vække og vedligeholde Børnenes Kappelyst med passende Opmuntring og Belønning, tilføjer han, at „Læreren imidlertid nøje maa agte paa Børnenes Sindelag, at Kundskaben ej vindes paa Hjertets Bekostning, og at derved ej Spiren til Misundelse, Indbildskhed osv. saaes i Barnets Sjæl.“ Det glæder mig at finde disse Ytringer hos den erfarne Skolemand; thi jeg slutter deraf, at han ikke vil have anden Opflytning end den, som følger af Børnenes Fremgang og skeer for Underviisningens Skyld, nemlig fra en Afdeling til en anden og fra en Klasse til en anden. Thi at opflytte eller nedflytte Børnene daglig, ugentlig eller maanedlig i samme Klasse, ligesom daglig at give Karakterer, anseer jeg som en mislig Sag; thi vistnok er det saa, at Æresfølelsen er et af de Hjul, som drive store Ting; men jeg anseer det ikke forsvarligt, at man i en Skole, hvor dog Alt læres for at danne Hjertet og Karakteren og gjøre Mennesket skikket baade for Tid og Evighed, anvender Midler, der ere saa farlige for Hovedøje-
