raskere og kraftigere Klang i Billedbibelens Oversættelse: „dine Pile sidde i mig og din Haand trykker mig.“
7. Gaar jeg i Sørgeklæder, er et altfor langt, for palpabelt og stadseligt Udtryk. Bedre ialfald: „gaar jeg i Sorg.“
19. Jeg sørger over min Synd. Sorger er her for svagt for det hebr. Ord, der egentlig betyder hensmelter.
I Overskrivten havde man vel her burdet antyde, at Psalmen er en Bøn i en Sygdom.
Ps. 39.
Oversættelsen finder jeg her idethele mat og søvnig; dens Indtryk staar ganske besynderligt tilbage for den inderlige, livlige Original. Det er vanskeligt at sige, hvori det ligger i det Enkelte; man seer kun, Oversætteren her har været mindre oplagt i det Hele. Dog kunne ogsaa følgende Enkeltheder mærkes:
2. Idet med den stærke Interpunction foran opløser formeget Sammenhængen og gjør, at man næppe ret fatter Tanken, „Medens“ med blot et Komma foran vil være mere betegnende.
3. „Endog“ er et Glossem af tvivlsom Berettigelse, der idetmindste maatte indklamres.
4. Ved min Grublen optændtes Ild. Enhver vil følge det Kolde ved dette Udtryk, som netop skal betegne den hedeste Stemning. Dette Kolde ligger især i den reflecterende, begrundende Præposition „ved“ (det er endda godt, at Oversætterne ikke har sat „formedelst“), istedetfor det poetisk-anskuelige i. Dog vilde jeg ogsaa istedetfor „optændtes“ (Imperfect og et sammensat Verbum) heller have brænder (Præsens, der fører mere levende ind i Situationen, idet Forbigangenheden ligesom overspringes. – Saaledes i Originalen.)
5. „Lad mig vide – lad mig dog vide,“ en temmelig mat Anafor og Klimax, der egentlig er værre end ingen. Paa det første Sted bedre i Korthed lær mig. Lad mig vide er ogsaa en altfor plat, ligegyldig Formel, der jo bruges i Conversations- og Forretningssproget om de ubetydeligste Underretninger (lad mig vide naar Posten
