gyndelsen af det fjortende Aarhundrede efter Foranstaltning af Kong Haakon Magnussøn (1299–1319). Dette mærkelige Verk udgives paa Feilberg & Landmarks Forlag af Lektor C. N. Unger, og vil udgjøre omtrent 40 Ark fordelte i 5 Hefter à 60 ß for Subskribenter. Om Bogen ytrer Udgiveren sig saaledes:
„Nærværende Bog er, som eneste i sit Slags i vor gamle Litteratur, af stor Vigtighed baade i sproglig Henseende og som Bidrag til Kulturhistorien. Den er nemlig ikke en blot og bar Bibelhistorie men synes tillige at være bestemt til at udgjøre et Slags Haandbog til Vejledning for dem, der ville gjøre sig bekjendte med de af Kirkefædrenes bibelske Anmærkninger og Fortolkninger, som paa den Tid ansaaes for de vigtigste; hertil er ogsaa føjet et Uddrag af hvad der formodentlig har interesseret Datidens Læsere mest af Jordbeskrivelsen og Naturhistorien, hvor der da fortrinsvis, som man af den Tids Smag kan vænte, tages Hensyn til det vidunderlige og monstrøse i Naturen. Det er dog fornemmelig første Mosebog (Genesis), som har maattet give Plads for disse indskudte Tillæg, hvorved ogsaa denne er kommen til at udgjøre omtrent en Tredjepart af det hele Verk.
De Kilder, som nærværende Bibelhistories Samler ved Siden af Bibelen selv har benyttet, ere to i Middelalderen meget berømte Verker, der hidrøre fra Petrus Comestor og Vincentius Bellovacensis, begge Franskmænd. Den første af disse, Petrus Comestor, levede ved Midten af det 12te Aarhundrede, og skrev en Bog, som han kaldte Historia Scholaslica, hvori han behandlede Bibelhistorien fra Verdens Skabelse til Apostlernes Gjerninger, og tillige indflikkede mellem de bibelske Fortællinger mangt og meget, som ingen Hjemmel har i Bibelen. Den anden, Vincentius Bellovacensis (Vincents fra Beauvais), forfattede ved Midten af det 13de Aarhundrede et Verk, kaldet Speculum Historiale, der udgjør en Slags Verdenshistorie fra de ældste Tider og indtil Aaret 1254. Disse Bøger har den norske Kompilator flittig benyttet og citeret, og har desuden ogsaa havt andre Bøger ved Haanden, saasom Isidorus Hispalensis de Originibus, og blandt Kirkefædrene anfører han fornemmelig Augustinus og Hieronymus.
Udgaven vil blive besørget efter følgende Haandskrifter, samtlige Pergamentscodices i Arne Magnussøns Samling paa Runde
