Fauna sammenlignet med Nordhavets, der begge findes i de to sidste Hefter. Da dette Tidsskrift maaske mere end noget andet har indeholdt Bidrag af saa stor videnskabelig Betydning, at de endogsaa i Udlandet har vakt fortjent Opmærksomhed og bidraget til at hævde Norges Plads i den lærde Verden, vilde det være ønskeligt, om ikke alene flere af Naturvidenskabernes Dyrkere vilde tage sig mere af det end hidtil, men ogsaa enkelte udenfor Faget vilde yde det saa megen Understøttelse, at det fremdeles kan blive i Stand til at udfolde en kraftig Virksomhed. Aarlig udkommer 2 eller 3 Hefter til en Pris af 60 ß.
5. „Den norske Folkeskole“ udkommer ligeledes med Opofrelse fra enkelte Mænds Side, hvis Interesse for den vigtige Sag, som her behandles, bringer dem til at se bort fra Hensynet til egen Fordel. Det udgaves først af Skolelærer P. Andresen, Overlærer K. Knudsen og O. Vig, og efter den førstes Død har de to sidst nævnte fortsat det alene; men skjønt man efter den Sikkerhed, man har i de dygtige Redaktørers Navne, den ringe Pris (36 ß halvaarlig for 12 svære Oktavark) og det store Antal Prester og Skolelærere skulde have spaaet det en meget stor Udbredelse, har dog Abonnenternes Antal været saa lidet, at Redaktørerne, der selv er Forlæggere, i alt Fald i det første Aar ikke alene ingen Godtgjørelse havde for sit Arbejde, men endogsaa led positivt Pengetab. Interessen for Folkeskolens Fremme synes dog i de sidste Aar – at dømme efter alt, hvad der tales i Lærermøder og skrives i Dagblade – at være saa stor, at man næsten maa tro at det kun er Ubekjendtskab om et saadant Maanedsskrifts Tilværelse, der hidtil har fremkaldt dette uheldige Resultat. Ti det er klart nok, at Skolens Anliggender, der i Almindelighed maa behandles i Opsatser af større Omfang, langt hensigtsmæssigere varetages i et den særskilt egnet Tidsskrift, der let kan være i alle vedkommendes Hænder, end i Dagbladene, hvor Skriverier om Skolesager maaske af de fleste springes over som kjedelige og til det øvrige Indhold lidet passende Overflødigheder. I alt Fald glemmes de snart, og søges sjelden eller aldrig frem igjen, medens de i et særskilt Maanedsskrift er trygt og sikkert opbevarede. Det er derfor fuld Opfordring for alle Landets Prester og Skolelærere til at understøtte „den norske Folkeskole,“ hvori man har det stadige Organ, som tiltrænges til gjensidig Udvikling