Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu/33

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
29
Throndhjems Domkirkes Historie og Byens Topografi.

og sammenligne vi deres Indretning med Christkirken i Nidaros, da ville vi ved første Øjekast blive var en paafaldende Overensstemmelse mellem de saakaldte Capitel-Huse (chapter-houses) i disse Kirker og det saakaldte Capitel ved Christkirken. Disse Capitelhuse ere enten runde, polygonformede eller rectangulære Bygninger, beliggende ved Siden af Kirkens østre Fløj i større eller mindre Afstand derfra og sammenføjede enten umiddelbart med Kirkens østre Fløj eller med den nordre eller søndre Fløj ved en Passage, der dannede Indgangen til dem.“ .... „Flere af disse Capitelbygninger synes ogsaa at have haft Altere i den østre Ende og saaledes i Nødsfald at kunne været brugte som Kirker. Dette i Forbindelse med det Foregaaende oplyser – forekommer det mig – aldeles Gaaden ved det saakaldte Capitel. Det var Capitelbygningen og har altid været det, men har derimod aldrig været Clemenskirken.“ Den sidste Ytring kan vel ikke forstaaes ganske bogstavelig, thi da de anførte engelske Bygninger staa i Forbindelse med en Indretning (Domkapitlet), som endnu ikke var indført i Norge paa Olaf Kyrres Tid, saa kunde han naturligvis heller ikke lade opføre en Bygning bestemt til saadant Brug. Men alene af den Grund kan man ikke drage nogen Slutning fra de engelske Kapitelhuse til Kapitlet i Throndhjem, at dette efter alles enstemmige Dom maa være anlagt for 1093, medens endog den af de omtalte engelske Bygninger, som synes at være ældst, (uden Tvivl Kapitelhuset i Durhams Kathedral) først er opført efter denne Tid. De fleste af dem ere byggede efter 1150 i en mere eller mindre udviklet spisbuet Stil og et Par af dem afgiver endog Exempler paa det fineste af denne Stilart, som findes i England. Hertil kommer, at alle disse Bygninger med Hensyn til sin indre Form kun fremvise en Enhed eller et udelt Rum, medens Kapitlet i Throndhjem er indrettet som en fuldstændig Kirkebygning med et Langskib for Menigheden, et Tverskib og Kor for Gejstligheden og en halvrund Afslutning for Højalteret. Bygningen har ogsaa paa Sydsiden haft Vinduer, der senere ere tilmurede, ligesom den ganske i Lighed med vore øvrige Kirker, f. Ex. Akers, har haft en Hovedindgangsdør mod Vest og en anden paa Sydsiden. Endelig kan hertil føjes, at da alle ere enige i at Kapitlets nuværende Forbindelse med Domkirkens Højkor er