Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu/328

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
324
Litterære Efterretninger.


og en oldnorsk-svensk Ordbog, da det olddanske og oldsvenske endnu vel er for lidet bearbejdede i leksikalsk Henseende, til at nogen Haandordbog over dem for Tiden kan udgives, og de desuden trods sit store Slægtskab med det oldnorske dog er saa forskjellige derfra, at de neppe, førend særskilte Ordbøger over de tre Søstersprog enkeltvis er istandbragte, hensigtsmæssig bør sammenfattes med det i en og samme Ordbog; men dette maatte nødvendigvis ske, hvis Benævnelsen oldnorkisk skulde passe. Det rimelige er derfor, at man her kun, som saa ofte forhen, har brugt dette Navn i Betydningen „oldnorsk.“ Ordbogen er beregnet at skulle udgjøre omtrent 30 Ark i sædvanlig Median-Oktav, og vil, hvis den snart maatte udkomme, afhjælpe et stort og længe følt Savn.



Litterære Efterretninger.

Vi ere vante til i vore historiske Lærebøger at see Slaget ved Oddevald 28de August 1677 anført som en glimrende Seir, Nordmændene under Hans Løvenhjelm her vandt over en langt overlegen svensk Hær under den svenske Rigskantsler Magnus Gabriel de la Gardie. I en akademisk Afhandling Slaget vid Uddevalla år 1677 (Stockholm 1851, 8. 15 S.) har imidlertid N. A. Kullberg som det synes tilstrækkelig godtgjort: 1) at de la Gardies Corps, ifolge Rapporter før Angrebet, var svagt og udisciplineret, ikke over 3000 Mand stærkt, hvoraf 1500 næsten oprørske Dalkarler, samt 500 Mand i Garnison i Göteborg, medens det i dansk-norske Kilder angives til 8000, 10000, ja af Allen endog til 11000 Mand; 2) at derimod den angribende norske Styrke ikke var – som før angivet – 3000 Mand, men efter Oberst Degenfeldts egen Rapport (Fryxells Handlingar I. 377) mindst 5600 Mand, efter de la Gardies Rapport endog indtil 7000; 3) at en Del af den svenske Styrke, ved Kvistrum Bro den 27de August blev overrasket og slagen af de fremrykkende Nordmænd, og at man samme Aften i Oddevald hos de derværende Dalkarler opdagede „Irresolution,“ saa man ei turde stole paa dem, og at Kantsleren derfor besluttede at opgive sine Forskandsninger her og retirere over Göta-Elven; men 4) at hans Hær, netop da dette Tilbagetog var