Ord, uagtet mange af dem allerede er bekjendte fra Skriftsproget. „Dette,“ siger Anmelderen, „hænger sammen med den, om vi saa maa sige, ny-norske Betragtningsmaade, i Følge hvilken det gamle norske og ældre islandske, som en Enhed, sættes imod det olddanske (og oldsvenske); og de yngre norske Dialekter, under et, derfor tænkes i en bestemt Modsætning til det „højdanske“ Skriftsprog, Paastande, der ikke mangle al Sandhed, kunne de end overdrives og misbruges.“ Videre fremhæver han den Forskjel ved Indsamlingen af Sprogforraadet, at Molbech næsten udelukkende har bygget paa andres skriftlige Meddelelser, Ivar Aasen derimod saa godt som ene paa egen Jagttagelse under en i det Øjemed foretagen Omrejse; han gjør opmærksom paa begge Fremgangsmaaders særskilte Fortrin og Mangler, idet han finder den første farlig for Enheden, den sidste for Fuldstændigheden, og mener at en virkelig og inderlig Forening af begge Maader vilde yde den største Betryggelse for Udfaldet, idet han tilføjer at ogsaa Ivar Aasen agter senere at udgive en Samling af Tillæg, hvortil han har opfordret andre til at bidrage. Efter i temmelig Detalj at have vist, hvorledes begge Ordbøger kan tjene til at belyse hverandre, beklager Anmelderen at Tiden endnu ikke i Danmark er kommen til en gjennemgribende Bearbejdelse af Bygdemaalenes Ordforraad, fordi man savner de nødvendige grammatiske Forarbejder; han siger: „Maaske vi nu tør anse Oldsprogets grammatikalske Beskrivelse for nogenledes udtømt (navnlig ved Rasks, Munchs og Gislasons Arbejder); hvorimod, uagtet enkelte udmærkede forberedende Verker, intet i den Henseende fuldstændigt er blevet de efterfølgende Tidsløb til Del. – Vi frygte desaarsag for at endnu en rum Tid vil hengaa, inden Dialektstudiet i Danmark kan siges at staa paa et lige saa højt Standpunkt, som det, hvortil det ved en enkelt Mands heldige og paaskjønnede Virksomhed har hævet sig i Norge.“
Heftet indeholder dernæst en Del færøiske Folkesagn, meddelte af Pastor J. H. Schrøter; de er samtlige af historisk Indhold saa vel fra den ældste som fra nyere Tid. Deriblandt findes interessante Meddelelser om Kong Sverres Ungdom, om den bergensiske Student Heine Havreke, som kort før Reformationens Indførelse 1538, paa en Lystrejse til Søndmøre i en
