ingenlunde de Førstnævnte udelukkes – og at jeg ikke staaer ene i Beklagelsen over, at Mænd som Christoffer Valkendorf, hvem Norges Handel skylder saa meget, Christian den Fjerde, Prinds Christian August, Barth. Deichman, Hannibal Sehested, U. F. Gyldenløve, Statholder Benzon, Biskop E. Pontoppidan, Feltmarskalk Wedell (Wedel-Jarlsbergernes Stamfader), General Huth o. m. fl. af et saa uvæsentligt Hensyn som Fødselsstedet skulde udelukkes.
Den tredie Vanskelighed, Udgiveren ved dette Foretagende vil have at overvinde er Afsætningen. Lithografien har – saa paradoxt det end lyder – dræbt „Skilderierne;“ deres Tid er forbi. Man hænger dem ikke længere i smukke Rammer i Stadsstuerne, men ruller dem enten vandalisk paa en Stok, eller om det kommer høit, lægger dem i en Mappe henne i en Krog. Væggene skulle nu klædes med Tapetpapir i Stedet for de gamle gode „Kobberstykker“ og et Oliemaleri i forgyldt Ramme er det eneste som taales. Hvorledes skulde ellers Rigmandens Salon skilles fra Prestens, Haandverkerens og Bondens Storstue? – Men denne Vanskelighed angaaer ikke os som Anmeldere, og Udgiveren vil kunne undvære de moderne Saloner, og sandsynligviis være tilfreds, hvis hans Mindeblade gives Plads paa saa mange gammeldags Storstuevægge, som der er Mænd med slige, der have Evne til og Sands for at kjøbe dem. Og dette ville vi ønske ham, idet vi tilføie, at efter Planen skal der udkomme høist et Blad hvert Fjerdingaar à 60 ß for Subskribenter (1 Spd. for andre Kjøbere) og at Subskriptionen gjælder for 10 Blade, samt fremdeles for de følgende 5, naar den ei opsiges inden Modtagelsen af 8de Blad.[1]
Chr. Lange.
- ↑ Anmelderen troer at burde benytte den her givne Anledning til at gjøre opmærksom paa, at Hr. Johan Dahl i disse Dage har nedsat Prisen paa de hos ham udkomne, ligeledes særdeles smukke og heldige 6 Portrætter af Grev Wedel, Proff. Hansteen, Schweigaard og Skjelderup samt Statsraad Stang og Prest Wexels til 60 ß. Stykket – og til 2 Syd. 48 ß. naar samtlige kjøbes paa een Gang. Denne Samling er af samme Format som den af Tønsberg nu paabegyndte; de staa hinanden ikke i Veien, men ville snarere tjene til at fuldstændiggjøre hinanden.
