Kunst, har Prof. Munch anseet det rimeligt, at Kobberstikkeren af ren Uvidenhed eller Forglemmelse har undladt ved Graveringen at bruge Spejl, og at, siden derved alt er kommet i omvendt Orden, det maa være den sydlige Langside af Kirken, Maschius har villet fremstille. Som videre Følge heraf antager da Prof. Munch, at Hyldingstribunen har ligget paa Sydsiden af Domkirken, og følgelig ogsaa Mariekirken. Da der imidlertid ikke kan være Tvivl om at Kobberstikket, med Undtagelse af de anførte Urigtigheder, for øvrigt i alle Dele (Taarnet med dets Urskive, Korsets Gavl m. v.) fremviser Kirkens nordre Side, saa bliver det alligevel rimeligst at antage, at det er denne Side, Maschius har villet fremstille, og man kan da tænke sig, at han, for at faa bedre Rum til at vise Hyldingstribunen og dens Plas, har udeladt Kapitlet som en mindre væsentlig Del af Kirken, ligesom han for paa et Blad at vise, hvad der ogsaa fandtes interessant paa søndre Side af Kirken, har medtaget Erkebiskopsdøren, uagtet den egentlig ikke hørte til paa denne Side. Heraf skulde altsaa følge, at Hyldingstribunen har ligget nordøst for det nuværende saakaldte Kapitel ved Domkirken. Dette finder ogsaa sin Bestyrkelse derved, at Schøning ved Gravning paa dette Sted fandt Grundvolden af en kredsformet Bygning, hvoraf der endog paa Klüwers Tid eller omkring 1818 (Mindesm. Side 13) endnu fandtes Spor, som ere anmærkede paa hans Grundris af Kirken og dens tilliggende Begravelsesplas. Og naar Schwach i 1848 siger (Norsk Tidsskr. III, S. 153), at han nogle Aar før den Tid paa det anførte Sted havde stødt paa „Grundmuren af en Fortidsbygning af større Omfang,“ skulde man næsten tro, at dette var Grundvolden af selve Mariekirken.
Som ovenfor anført, stod Alteret af Kirken der, hvor Graderne vare. Antager man derfor, at Flatøb. derved har forstaaet Hyldingstribunen, og man lægger Mærke til dennes Grundvold paa Klüwers Ris, saa kan der imellem Mariekirkens sydlige og
paa Kobberstikket sees Vinduer i den østlige Fløjs Sideskib, uagtet dette ifølge Schwachs Beskriv. (S. 20) er blottet derfor. Herved maa dog bemærkes at den anførte Del af Kirken endnu paa Schønings Tid (Beskr. Side 117) havde Vinduer, følgelig saa meget mere i 1661.
