dette Ord (grádur) egentlig ikke betyder andet end Trin eller Trappetrin og at det derfor gjerne kunde sigte til en eller anden saadan Indretning, som vi nu ikke have Kundskab om, men det forekommer mig dog, at Prof. Munch[1] har gjort det temmelig sandsynligt, at derved maa forstaaes den netop ved sine mange Trappetrin udmærkede Hyldingstribune[2] for Kongerne, der omtales af Absal. Pederssøn (1570) som fra gammel Tid af staaende paa Domkirkegaarden, i et Brev fra Christen Munk af 1591 (Schøning Side 337) siges at være meget bygfældig, men dog med en ringe Udgift istandsættelig, og hvoraf der endnu i 1651, da Jens Laur. Wolff skrev, var temmelig betydelige Levninger, der udmærkede sig baade ved Materialet og dets omhyggelige Sammenføjning. Hertil kan lægges, hvad man hidtil ikke har været opmærksom paa, at der ifølge det ovenfor S. 6 anførte Digt af Maschius endnu i 1661 vare nogle „rudera“ tilbage deraf i Nærheden af Domkirkens Kor (juxta chorum), og at det saaledes ikke, som Schøning (Side 228) synes at antage, alene er efter en løs Formodning, at Maschius paa sit Kobberstik af Domkirken har antydet Hyldingstribunens Plas. Men ved denne Tegning er der en anden Hage, hvorved vi ville standse lidt. Uagtet man nemlig paa Tegningen har Kirkens Kor til venstre og man derfor maatte antage, at det er den nordre Langside af Kirken, som fremstilles, savner man dog Kapitlet, der som bekjendt netop ligger paa denne Side, medens man ved Koret ser den saakaldte Erkebiskopsdør, der i Virkeligheden ikke findes paa denne men paa den sydøstlige Side af Koret, og derfor efter det Standpunkt, hvorfra Tegningen er tagen, umulig kan sees.[3] Da det hele saaledes røber en ren Begynder i sin
- ↑ Norsk Tidsskr. II, S. 141–144.
- ↑ Anvendelse af Hyldingstribune omtales ikke ved Hertug Skules Hylding i 1239, heller ikke da Haakon den unge blev givet Kongenavn i 1240 (Haakon Haak. Saga Kap. 199 og 223), derimod blev der i 1217, da Haakon Haakonssøn blev tagen til Konge, hvilket skede i Kongsgaarden i Nidaros, oprettet et Højsæde paa Sydsiden af Nikolauskirken sammesteds (d. anf. Saga Kap. 12).
- ↑ Munch (Norsk Tidsskr. II, S. 144) anfører ogsaa som Grund for at Tegningen maa antages at fremstille den søndre Side af Kirken, at der
