i sin Kirke ligeledes over det Sted, hvor Olafs Leje havde været. Kirken blev aldeles fuldført, inden han døde (1093) og Dagen før[1] en Olafsmesse, altsaa en 28de Juli, indviet til Kristkirke og til Pris og Ære for den hellige Trefoldighed. Til denne Kirke flyttedes da Olafs Skrin og sattes over Højalteret, ligeledes Magnus den godes Kiste, som ifølge Fagrskinnas og Flatøbogens Udsagn fik sin Plas udenfor Koret.[2] Ved sin Død blev ogsaa Olaf Kyrre selv begraven i Kirken.
Erkebiskop Eystein (1160–1188) nedtog Harald Haardraades Mariekirke og foretog adskillige Forandringer med Kristkirken, uden at der siges hvilke, dog saaledes at Højalteret fremdeles beholdt sin oprindelige Plas.[3]
Endelig lod Erkebiskop Sigurd i Sommeren 1248 sætte Kristkirkens Grundvold saa langt mod Vest som den nu (1280 og senere) er.[4]
Kongsgaardene.
Ifølge det ovenfor anførte var der altsaa i Nidaros Tid efter anden opført fire Kongsgaarde.
Den første blev bygget af Olaf Tryggvessøn, maa utvivlsomt
- ↑ Rimeligvis har man da den følgende Dag eller paa selve Olafsdagen (29de Juli) flyttet hans hellige Skrin til Kristkirken.
- ↑ Norsk Tidsskr. II, S. 70 Litr. k, 71 Litr. l, m, n, o, 72 Litr. b. Flatøb. tilføjer, at Magnus’s Begravelse paa dens Tid (omtr. 1390) var indenfor Koret foran Erkebiskoppens Plas. Hvis nu den Udvidelse af Koret, hvoraf denne Forandring i Kongens Lejested var en Følge, kunde antages at have været fuldført ved Erkebiskop Eysteins Død (26 Jan. 1188) og i saa Fald rimeligvis ogsaa Fagrskinna havde anmærket det, dersom den var bleven nedskreven efter denne Tid, saa vilde man deri have en Bestyrkelse paa, hvad man hidtil har antaget, nemlig at den nævnte Saga ikke kan være forfattet længe efter 1177. Naar Schøning derimod (S. 197) siger, at Morkinskinna har samme Tillæg som Flatøb., maa dette have sin Grund i en Misforstaaelse.
- ↑ Norsk Tidsskr. II, S. 68 Litr, c.
- ↑ Sammest. S. 73 Litr. u.
