Oppe paa Melen, hvor Kongens Lig havde ligget i Jorden,
opkom der en fager Brønd, hvorover en passende Indretning
blev gjort. Ligeledes blev der over selve Graven opført et
Kapel, hvis Alter blev sat lige over det Sted, hvor Kongens
Leje havde været.[1]
Paa det Sted, hvor Olafs Lig havde staaet Natten over i den øde Skemme, lod hans Søn og Eftermand Magnus den gode rejse Olafskirken[2] og ikke langt derfra tillige en Kongsgaard. Stedet laa endnu dengang ovenfor, men var paa Snorres Tid (omkr. 1200) omtrent midt i Byen. Kirken var endnu ikke færdig, da Magnus døde (1047), og hans Lig blev jordfæstet i Klemenskirken,[3] hvor hans Faders Skrin da ogsaa var.
Harald Haardraade († 1066) fuldførte Olafskirken og lod tillige i Magnus’s Kongsgaard gjøre en Stenhall, som han dog, da den blev færdig, indviede til Gregoriuskirke. Desforuden lod Harald oppe paa Melen og nær det Sted, hvor Olafs hellige Levninger havde ligget i Jorden den første Vinter efter hans Fald, fra Grundvolden af opføre Mariekirken og nedenfor denne ved Aaen en ny Kongsgaard. Medens Mariekirken var under Arbejde, blev Olafs Helligdom forvaret i Olafskirken.[4]
Haralds Eftermand Olaf Kyrre opførte en Stenkirke paa samme Sted, hvor det nys omtalte Kapel stod, og satte Alteret
- ↑ Norsk Tidsskr. II. S. 68 Litr. c og d.
- ↑ Sammesteds S. 55 Litr. d, og 578.
- ↑ Ifølge Snorre (Norsk Tidsskr. II, S. 69 Litr. e.). Flatøb. og Fagrsk. (sammest. Litr. f.) sige derimod, at hans Lig blev begravet i Kristkirken udenfor Koret. Hermed maa der uden Tvivl sigtes til Ligets senere Flytning til Kristkirken som endnu ikke var til i 1047. Imidlertid er det mærkeligt, at baade Flatøb. (Olafs Saga Kap. 87) og Kod. H. ligeledes fortælle, at Sighvat Skald, der levede efter Olaf, men døde før 1047, blev begraven i (jarðaðr at) Kristkirken, hvilken Tillægs-Notis forunderlig nok er udeladt i Fornm. S., uagtet disse ellers have optaget hele den foregaaende legendariske Fortælling om Sighvat. I Henhold til det oven anførte skulde man derfor tro, at ogsaa Sighvat først har været begraven i Klemenskirken, men derpaa flyttet til den af Olaf Kyrre opførte Kristkirke, da den blev færdig.
- ↑ Norsk Tidsskr. II. S. 55 Litr. d, 69 Litr. g. og 78.