Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu/16

Denne siden er ikke korrekturlest

12

N. Nicolaysen. Bidrag til

Den følgende Sommer kom der mange Rygter op om Olafs Hellighed, hvorfor Biskop Grimkell sendte Bud ind til Stiklastad til Thorgils og hans Søn Grim om at komme til Byen og vise, hvor de havde lagt Liget. Efter at man dernæst havde faaet Kongens Tilladelse dertil, blev Kisten opgraven, hvorved det viste sig, at den ligesom af sig selv havde skudt sig op imod Jordskorpen, og da mange foresloge for Biskoppen, at han skulde lade Liget jordfæste i Klemenskirken (grafa nidr i jörð at Klemetskirkju), lod han det, efter at flere Prøver dermed vare anstillede og Kongens Hellighed derefter var højtidelig erklæret paa et Slags Thing, bære ind i Kirken og en passende Indretning dertil gjøre over Højalteret. Dette skede 12 Maaneder og 5 Dage efter Olafs Død.^[1]

↑ Saaledes er Gangen i denne Beretning i Flatøbogen, Kod. H. og Fornm. S. Fagrskinna (Kap. 110) siger ganske kort, at einum vetri eptir fall Olafs konungs var upptekinn likamr hans ok skrínlagðr at augsjándum öllum Þrœndum (en Vinter efter Kong Olafs Fald blev hans Legeme optaget og skrinlagt i alle Thrøndernes Paasyn). Noget anderledes fortælles derimod denne Begivenhed i den af Keyser og Unger i 1849 udgivne Olafssaga Kap. 100, den Stockh. Kod. Kap. 244 og Snorre Kap. 258 (Norsk Tidsskr. II, Litr. b), hvoraf de to sidste stemme Ord til andet. Her siges der nemlig, at efter at den i de først anførte Bearbejdelser omtalte Opgravning ude paa Melen var foregaaet, blev Liget efter manges Ønske begravet i Klemenskirken (graf. niðr i jörð at Klemetskirkju), siden igjen optaget, hvorved Kisten havde skudt sig endnu længer op af Jorden end første Gang, og endelig sat over Højalteret i Kirken. Hertil kan endnu føjes, at alle Beretninger med Undtagelse af Fagrskinna, som anført, og den af Keyser og Unger udgivne Saga, sige at den sidste Højtidelighed skede 12 Maaneder og 5 Dage efter Kongens Død, hvilket altsaa, da man satte hans Fald til 29 Juli, netop bliver 3 August, der ogsaa havde Navn af den senere Olafs Messe eller inventio scti Olavi regis. Den anførte kortere Bearbejdelse af hans Saga siger derimod, at det var den anden Opgravning, som foregik ved den nævnte Tid, men Skrinlægningen og Hensættelsen over Højalteret 9 Dage derefter. Dette er uden Tvivl urigtigt. Af alt dette viser det sig, at Schøning (s. 35) har noget at støtte sig til, naar han antager, at Olafs Kiste havde været begraven i Kirken, for den sattes over Højalteret (jfr. Norsk Tidsskr. II. S. 68 Note 1).

[1] Saaledes er Gangen i denne Beretning i Flatøbogen, Kod. H. og Fornm. S. Fagrskinna (Kap. 110) siger ganske kort, at einum vetri eptir fall Olafs konungs var upptekinn likamr hans ok skrínlagðr at augsjándum öllum Þrœndum (en Vinter efter Kong Olafs Fald blev hans Legeme optaget og skrinlagt i alle Thrøndernes Paasyn). Noget anderledes fortælles derimod denne Begivenhed i den af Keyser og Unger i 1849 udgivne Olafssaga Kap. 100, den Stockh. Kod. Kap. 244 og Snorre Kap. 258 (Norsk Tidsskr. II, Litr. b), hvoraf de to sidste stemme Ord til andet. Her siges der nemlig, at efter at den i de først anførte Bearbejdelser omtalte Opgravning ude paa Melen var foregaaet, blev Liget efter manges Ønske begravet i Klemenskirken (graf. niðr i jörð at Klemetskirkju), siden igjen optaget, hvorved Kisten havde skudt sig endnu længer op af Jorden end første Gang, og endelig sat over Højalteret i Kirken. Hertil kan endnu føjes, at alle Beretninger med Undtagelse af Fagrskinna, som anført, og den af Keyser og Unger udgivne Saga, sige at den sidste Højtidelighed skede 12 Maaneder og 5 Dage efter Kongens Død, hvilket altsaa, da man satte hans Fald til 29 Juli, netop bliver 3 August, der ogsaa havde Navn af den senere Olafs Messe eller inventio scti Olavi regis. Den anførte kortere Bearbejdelse af hans Saga siger derimod, at det var den anden Opgravning, som foregik ved den nævnte Tid, men Skrinlægningen og Hensættelsen over Højalteret 9 Dage derefter. Dette er uden Tvivl urigtigt. Af alt dette viser det sig, at Schøning (s. 35) har noget at støtte sig til, naar han antager, at Olafs Kiste havde været begraven i Kirken, for den sattes over Højalteret (jfr. Norsk Tidsskr. II. S. 68 Note 1).

[1]