der ikke saa meget have sin Grund i mangelfuld Kritik som deri, at han mestendels alene har holdt sig til een Sagabearbejdelse, uden at kjende eller at benytte de øvrige.
Siden Schønings Bog udkom, har Kirken adskillige Gange været beskreven, uden at der i lang Tid viste sig en rigtigere Opfatning af dens Ejendommelighed og de dermed nøje forbundne historisk-topografiske Spørgsmaal.
I 1838 udgav Schwach, som bekjendt, en Beskrivelse, og skjønt den i en vis Henseende udvidede vor Kundskab om Kirken, for saa vidt den indeholdt flere Tegninger, end man hidtil havde, saa var den dog, som der ogsaa siges i Fortalen, i det hele taget at betragte alene som et forkortet Udtog af Schønings Bog med Gjentagelse af dennes Meninger.
I samme Aar blev Kirken ogsaa omtalt af Prof. Brunius,[1] der i saadanne Sager utvivlsomt maa ansees som en af de kyndigste i de tre nordiske Riger. Men han berører den blot i Forbigaaende, for at bruge den som Prøvesten for en Theori. Han anstiller nemlig Undersøgelse om, hvilket Grundtal Kirken fremviser, og finder at dette maa være Tallet 8. Man behøver dog alene at vide, at Throndhjems Domkirke i flere af sine Dele er opført til forskjellige Tider og hver Gang med Fravigelse af den oprindelige Plan, for ogsaa med det samme at være overbevist om, at den mindst af alle kan væntes at udvise Iagttagelsen af en saadan Regel. Men Sagen er, at Forfægterne af denne Theori, som de paadutte Middelalderens Arkitekter, endnu ikke paa en tilfredsstillende Maade have kunnet paavise den iagttagen i nogen som helst Kirke fra den Tid, selv ikke i saadanne, der udmærke sig ved sin gjennemførte Planmæssighed f. Ex. i Kølns Domkirke, og at vi derfor have fuld Føje til at tro at hele denne Opfatning grunder sig paa en Vildfarelse. Middelalderens store Mestere vare ogsaa alt for dygtige Kunstnere til at de skulde have tænkt paa noget saadant, der egentlig ligger uden for al sand Kunst. En ganske anden Sag er det, at de gik ud fra en bestemt Grund-Enhed eller et Grund-Kvadrat, hvormed alle Former og Forhold bleve satte i Forbindelse, thi dette var noget, som hørte med til en organisk Gjennemførelse af Ideen, og for at frem-
- ↑ Arkitektonisk resa i Bohuslen m. v. Lund 1838.
