Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
7
Throndhjems Domkirkes Historie og Byens Topografi.


Hvis Kirken, strax før Maschius fik den aftegnet, var bleven aldeles ødelagt, saa vilde vi nu af de ovenfor omtalte Beretninger ikke kunne danne os den fjerneste Forestilling om, hvordan dens Form egentlig var. Dette skylde vi først Schøning, hvis Bog udkom i 1762. Schøning er noget tør i sin Fremstilling, ligesom han kun har liden Sans for det kunstneriske ved Bygningen, og derfor heller ikke Øje for dens forskjellige Stilarter; men naar man tager Hensyn til hvor lavt hans Samtid stod i denne Henseende, at den enten nærede en fuldkommen Ringeagt[1] for al middelaldersk Kunst, som den mestendels ansaa som et Snurrepiberi uden at ane dens Skjønhed eller, om den ogsaa indlod sig paa at betragte den, i sin Opfatning deraf røbede de besynderligste Vildfarelser, saa maa man sætte hans Bog temmelig højt. Han viser dog et ganske godt Kjendskab til saadanne Bygningers Hovedformer, og har, hvor han fremsætter sin Mening om Domkirkens oprindelige Form i dens nedfaldne Dele, i de fleste Tilfælde truffet det rette. Hertil kommer at han i sin Bog har samlet næsten alle Oplysninger om Kirken, som kunde overkommes, og hvoraf endog flere nu ikke mere ere til. Ved denne sin Bog har han derfor knyttet sit Navn for stedse til Throndhjems Domkirke, thi ingen kan efter ham give en Beskrivelse deraf, uden i mange Stykker at støtte sig til ham, og ingen vil endog kunne udarbejde en i alle Dele tilfredsstillende Restaurationsplan af Kirken, uden tilbunds at kjende hans Bog. Med alt dette lider dog hans Verk af adskillige vildfarende Meninger,

    skrift: Continuatio adseqvens D. Carmen in fatale, qvod in cæmiterio Nidrosiano fuit, Solium. Naar Schøning (S. 4) for øvrigt siger, at Digtet er anonymt, medens han først paa et andet Sted har faaet Oplysning om hvem Forfatteren var, maa man heraf, ligesom af andre Grunde antage, at han har benyttet et defekt Exemplar; thi ved Bogens Slutning staar der virkelig Forfatterens Navn Jac. Mart. Maschius, Bergensis.

  1. Det skulde næsten synes utroligt, hvis ikke enhver kunde overbevise sig derom ved at se efter i hans Bog, at han i Fortalen formelig gjør Undskyldning, eller rettere giver et Forsvar for, at han har valgt en i manges Øjne saa stor Ubetydelighed som Domkirken til Gjenstand for et Skrift.