brydende Frugtbarhed (Aandens Materialitet, se ovenfor.) Modsætningen spiller den samme Rolle i dette som i hint, navnlig beror Aandslivets Potensation som Lidenskabelighed o. s. v. paa Modsætningen mellem Subjectivitet og Objectivitet og Subjectivitetens deraf flydende Drift til at gjøre sig gjældende over og i Objectiviteten, og ogsaa her viser Aanden sig som den fortærende Ild, idet Subjectivitetens Drift til at realisere sig iblandt Andet fremtræder som Ødelæggelsesdrift og Raseri, hvorfor ogsaa Dionysos’s Dyrkere ofte sønderreve Dyr, aade det blodige Kjød og rasede paa mange andre Maader. Dette Livets Indhold som i sin Potensation truende, altsaa endnu modsat Formen, er netop det Bacchantiske; men først, naar disse Modsætninger ere inderlig sammensmeltede, først da har Dionysos opfyldt sin Bestemmelse, og denne Sammensmeltning er naturligvis paa det græske Standpunkt Anskuelsens umiddelbare, d. e. den kunstneriske. I Kunsten er han som Indholdets d. e. den aandige Produktivitets Princip modsat Apollon med Muserne som Formens, hvilket ogsaa kan udtrykkes derved, at Dionysos som Gud for Materien, Modsætningen m. m. er Realiteten, det Concrete, Apollon derimod som oprindelig Olympier, altsaa Formens Gud Idealiteten, det Abstracte[1]. Derfor magter Apollon kun det Lyriske og det Episke d. e. Poesiens 2 Hovedmomenter Subjectivitet og Objectivitet, adskilte, in abstracto; men Dramaet, disse Modsætningers concrete Enhed, hvor det Subjective objectiveres (d. e. de handlende Subjecter som saadanne gjøres til Gjenstand for Betragtning), og det Objective subjectiveres (d. e. Begivenhederne betragtes fra de handlende Subjecters Standpunkt), tilhører Dionysos.
Af hvad jeg ovenfor har bemærket, at Anskuelsen er Modsætningernes første, umiddelbare, altsaa kunstneriske Forbindelse, er det at forklare, at det netop er ejendommeligt for denne concrete eller Dionysiske Poesi, at den fremstilles for Beskuelsen gjennem
- ↑ At paa den anden Side Materien uden Form er ligesaa blottet for Bestemmelse, altsaa ligesaa abstract som Form uden Materie, kommer her ikke i Betragtning. Her hvor der gaaes ud fra Formen som adskilt fra og saaledes trængende til Materien, bliver naturligvis denne det Concrete, da det er den der skal virkeliggjøre de Bestemmelser, der kun som Mulighed indeholdes i den abstracte Form.
