Rasende) som Materie og den himmelske Zeus som Form, da Formen som det Begrændsende, altsaa Active er Fader, Materien som det, der begrændses, altsaa det Passive, Moder til al Modsætning, al Mangfoldighed. Netop her, ved Dionysos er Tanken om Materiens Uundværlighed for Formen, som ellers bliver tom, altsaa Intet, gjort gjældende, deraf Semeles Formastelse at ville existere ligeoverfor Zeus i hans Guddommelighed; men Formen er i Forhold til Materien begrænsende, negerende, altsaa en fortærende Ild, og derfor faar Semele sin Straf. Denne samme Tanke om Materiens Uundværlighed ligger til Grund for Mytherne om den ulykkelige Skjebne, de paadroge sig, der modsatte sig Dionysos’s Dyrkelse. Flere af dem straffes med en saa rasende Hunger, at de fortære sine Børn, saaledes de argiviske Kvinder. Den almindeligste Beretning om den thrakiske Konge Lykurgos er, at han i Raseri dræbte sin egen Søn og siden straffedes med Ufrugtbarhed i Landet. Alt dette peger hen paa det Samme nemlig Formens Tomhed og Intethed uden Materie, derpaa hentyder Ufrugtbarheden og den rasende Hunger, ligeledes Drabet af eget Afkom, da Forplantningen er Materiens Forevigelse, og Afkommet saaledes ligesom den tiloversblivende Gehalt af det til Grunde gaaende Individ. (Disse Myther synes nærmest at angaa Dionysos som Naturprincip, dog kunde de ogsaa anvendes paa ham som aandigt Princip; andre lignende synes nærmest at angaa ham i sidste Betydning).
Det hidtil udviklede er væsentlig Dionysos’s Naturside; men Dionysos skal være Olympier, hvilket vil sige, at han maa aandiggjøres, blive aandig Materie, aandig Modsætning, aandig Produktivitet. Derfor er han Gud for Vinen, der netop er Materien, forsaavidtsom den Kaar over i Aandens Fylde, i en Potensation af det aandelige Livs Realitet, der truer med at sprænge Formen, d. e. i Begejstring. Han repræsenterer saaledes ogsaa den muntre, tøjlesløse Livsnydelse, Begejstringen, Exaltationen, Raseriet i Almindelighed uden bestemt Hensyn til Vinen, og dette er uden Tvivl Betydningen af det Navn, Semele fik efter sin Optagelse blandt Guderne: Thyone, efter hvilket han selv benævnes Thyoneus. Dionysos bliver altsaa ligesom i det naturlige Liv, saaledes ogsaa i det sjælelige, Gud for Modsætningen, Mangfoldigheden den yppige, svulmende, tildels vildt frem-
