den rene Materialitet, hvorfor ogsaa de crasse Materialister gjøre sig al mulig Umage for at bortskaffe det Dynamiske, reducere Alt til materielle Substanser (elektrisk Materie m. m.) og betragte Alt mechanisk. Aanden er Tilværelsens, altsaa ogsaa Materiens Grundprincip, Modsætningen mellem Aand og Materie er saaledes ikke absolut, den ovenomtalte Enhed i Materien er dens Aandighed, og denne Enheds Erkjendelse er Aandens Selvgjenkjenden i Materien, den theoretiske Side af Materiens Aandiggjørelse, af Materiens og Aandens Forsoning. Paa den anden Side kan man indvende, at der ogsaa i Aanden er Modsætning; men de forskjellige Momenter ere her kun forskjellige Trin i den samme Aands Udvikling, Aandens Væsen er Udvikling, Bevægelse, Virksomhed, altsaa Modsætningens Ophævelse (thi det er enhver Bevægelse Ordet her taget i videre Forstand = κινησις). Aandens Væsen er saaledes Enhed, Modsætningen i den er dens Væsen modsat, det er dens Endelighed (Aanden i og for sig er uendelig), om man vil, dens Materialitet. Her maa det imidlertid erindres, hvad ovenfor er sagt, at Modsætningen mellem Aand og Materi ikke er absolut; abstract Aandighed er abstract, bestemmelsesløs Enhed = Intet; men skal Aanden være concret, maa dens Materialitet d. e. Modsætningen blot formidles, ikke tilintetgjøres. Materiens Væsen er altsaa Modsætning, og heraf er uden Tvivl den Omstændighed at forklare, at Dionysos’s Cultus fornemmelig bestaar i en hellig Skuen (εποψία); men for at indsee dette er det nødvendigt at gjøre Anskuelsens Act til Gjenstand for nøjere Undersøgelse. Ligesom overhoved alt Liv, saaledes beror ogsaa enhver Bevidsthedsact paa en Modsætning og kan betragtes som et særeget Stadium af Formidlingen. Denne Modsætning er for det Første Modsætningen mellem Bevidstheden og dens Gjenstand, altsaa mellem Subject og Object; men for at Objectet kan blive bestemt, maa det modsættes andre Objecter, og Modsætningen bliver saaledes for det Andet Modsætningen mellem Objecterne (i Rum og Tid). Anskuelsen er det første, umiddelbare Stadium af Formidlingen, hvoraf følger, at Modsætningen her fastholdes som saadan, og at Formidlingen kun bestaar i denne Fastholden, d. v. s. at den Enhed, som her tilveiebringes, kun er en ydre Da altsaa Anskuelsen fastholder Modsætningen som saadan, er det i sin Orden, at Dionysos som Modsætningens Gud fortrinsvis
Norsk Tidsskrift V. 24
