som dækket for Overbjergets Ild af en mellemliggende Høi; han siger kun, at der den Nat ikke fyredes fra Overbjerget, fordi Løbegraven var dækket af Høien. Eskildsens Udsagn kan saaledes være fuldkommen rigtigt, om ogsaa den nye Linie om Natten var rykket saa langt, at dens Tete, altsaa Kongens Dødssted, som vi her søge, var dækket af Overbjerget.
Efter at Foranstaaende var skrevet, hvorved jeg har søgt at skaffe Eskildsens Udsagn Troværdighed og nærmere at forklare Meningen deraf, har Oberstlieutenant N. W. Broch[1] sagt mig, at han i sin Ungdom af sin Bedstefader[2] havde hørt som ganske vist, at Eskildsen i 1718 aldeles ikke var paa Overbjerget, men det Aar var i Tjeneste paa Borregaard; og er det saa, da har den Gamle enten gjort sig skyldig i en Usandhed med Hensyn til hvor han opholdt sig i 1718, eller og er han maaskee misforstaaet af Coxe. Imidlertid kan det dog være muligt, at Omstændigheden ved den mellemliggende Høi alligevel er rigtig og Noget, som han kan have hørt af Andre. For mit Maal er det tilstrækkeligt at have viist, at hans Beretning ikke svækker Rimeligheden af hvad jeg har anført om den gamle Linies Retning, og at den stadfæster, at Kongens Dødssted ikke har været der, hvor Støtten nu staaer, men nærmere Fæstningen. Paludan-Müllers Beviis for Dødsmaaden bliver saaledes end sandsynligere.
Det turde og maaskee her være det rette Sted, især for deres Skyld, som søge efter Grunde for at Kongen blev dræbt ved Snigmord, at fortælle lidt om Beskaffenheden af det Steds Omgivelse, som kan antages for Kongens Dødssted. Hele Haven udgjør en Flade, og ved den nærmeste Omgivelse af det Sted, hvor Lysthuset i Commandanthaven har staaet, er Intet at mærke, uden at der 80 Alen i Nord for Lysthuset er en Forhøining, hvorfra man maatte kunne see ned i Løbegraven, hvis den har gaaet der hvor Lysthuset har staaet. Er Kongen, ubemærket af hans Nærmeststaaende, skudt af en af sine Egne, maatte man troe,
