Theorie, Praxis og Livet. Denne Mislighed, der ofte giver Fremstillingen og Argumentationen et for os ganske fremmed Anstrøg, har dog muligens mere sin Grund i de Kilder, Forfatteren har benyttet, end den tilhører hans egen Subjectivitet, og kunde vist været undgaaet, hvis han havde vovet at give denne noget friere Raaderum. Pagina 526 siges der saaledes at „Juryinstitutionen med dens Fuldkommenheder og Mangler fra Theoriens Side maa i politisk Henseende ligesom Republikken ansees som den fuldkomneste, medens den saaledes som den i Ideen maa tænkes og fortiden er gjennemført i de Lande, hvor den er indført, er uudførbar her i Landet“. Det er kjendeligt, at denne Sætning i nærværende Skrift er meer end en blot Phrase, der paa eet enkelt Sted er løbet Forfatteren af Pennen; thi man finder oftere i Argumentationen Spoer af den Anskuelse og de Synsmaader, hvoraf saadanne Talemaader udgaae. Seende bort fra Livet og Menneskenaturen, saaledes som den nu engang er, og har udviklet sig, seende bort fra historisk begrundede, locale og nationale Forholde construerer man sig en ideel politisk Theorie, der underlig nok kaldes den bedste og fuldkomneste, uagtet den ikke lader sig overføre i Livet. Ret som om en Statsmands politiske Theorier om retlige Institutioners Organisation og Administration ikke tabte i Betydning og Værd, jo meer de, staaende i Strid med de sande Forholde, som Utopier maatte ansees for uudførbare og upassende for deres Bestemmelse, der er at overføres i Livet. Det er unødig Gjerning i vore Dage grundigen og vidtløftig at belyse det Usande og Forkeerte i denne Synsmaade. Mislighederne ere traadte saa ud i Livet, at de ei kunne undgaae Nogen; men denne Skrivemaade er ofte meer end uheldig; thi man bliver ikke gjerne staaende herved; i saafald var det allenfals kun ganske uskadelige Tankeexperimenter. Har man først faaet de herlige og fuldkomne ideelle Theorier fuldt færdige med alle deres lovende skjønne Udviklinger, fremstilles de til Beskuelse af Almeenheden, hvoraf Massen, følende det Nærværendes Ulemper og Tryk, kaster længselsfulde Blikke til den nye Theorie og Utopie, som til det forjættede Land, og det varer gjerne ikke længe, for- inden man i sin Uvidenhed med stærkt Raab forlanger at henflyttes til dette Canaans Land, eller man vil have det nærværende omskabt i Lighed med det ideelle Billede, og da nytter det lidet at sige,
