telser af den udenlandske Litteratur med mere desligeste, besluttede sig til at indhente Underretning om Juryinstitutioner gjennem egne Reisestipendiater. Thi ligesom Stipendiaten udrustet med de fornødne Qvalificationer og tilstrækkelig bekjendt med vore Forholde og Institutioner skal see med egne Øine og høre med egne Ører og modtage en levende Paavirkning af en anden Sort end den, som her paa Stedet kan erhverves gjennem døde Bogstaver, saaledes er det ogsaa det friske og levende Billede af det Oplevede, og Forfatterens eget fuldstændige gjennemtænkte reflecterede og klarnede Indtryk af det Seede og Hørte, der til Veiledning og Vederlag skal gjengives os. Men hvorledes kan noget Billede blive levende og nogen Gjengivelse fuldstændig, naar man selv med Magt søger at berøve det sine Farver og afskrælle det Individualitetens og Subjectivitetens Klædebon og Eiendommelighed. Det var Regjeringens Sag ved Valget af Personer at vogte sig for Umodenhed, men hvad enten Valget har været heldigt eller ei, faaer dog Stipendiaten respectere sig selv, og han kan ikke ved et Anliggende som dette være berettiget eller forpligtet til at bortskjære sin egen Personlighed og sin egen Opfatning. Almeenheden og Publicum vil altid komme paa det Rene med Personlighedens Værd, og det er Vedkommendes Sag at afgjøre om den Enkeltes subjective Fremstilling og Mening skal tillægges større eller mindre objectiv Betydning og Værd. Det sees, at Forfatteren, og vistnok Mange med ham, antager at en saadan stærkt farvet Fremstilling med Udtalelse af en bestemt Overbeviisning nødvendigviis maa blive noget eensidig og som man kalder det partisk; men for denne Betragtningsmaade ligger efter min Formening en Misforstaaelse til Grund.
Skal man gjøre en Iagttagelse eller anstille en Undersøgelse for at meddele dens Resultater til Belæring og Underretning for Andre, udfordres der vistnok, at man udrustet med de fornødne Evner og Forkundskaber møder frem med animus integer, uden forudfattet Mening og uden Fordom, og heri skal Sandhedskjærligheden og Upartiskheden vise sig, ligesom man for at holde Ensidigheden borte maa anstille sine Undersøgelser i alle Retninger og modtage med et villigt Øre al Sandheds Belærelse; men, – Undersøgelserne anstillede og Iagttagelserne gjorte, – er det netop Individets Subjectivitet, som ved Fremstillingen skal være virksom, og det er aabenbart, at denne bliver fatteligere, mere veiledende og
