| Norsk-Dansk. | Oldnorsk. | Svensk. |
| slu, slug (slu efter tydsk schlau?) | slœgr | slug |
| Sne (n. Snø) | snjór (ɔ: snjógr?) | snö |
| snee (n. snøe, snøge) | – | snøga |
| Sou, Sau | sauðr | – |
| spejde | eng. spy; ital. spiare, fr. espier | speja |
| Sti | stigr | stig |
| Strie | strígi | – |
| Stue | stofa, stufa | stuga |
| te (tege; t. zeigen) | tjá | ta |
| Ti | tegr, tigr, togr, tugr, tögr | tia; Pl. tior |
| Tiur | þiðurr | tjäder |
| true | þrúga | truga |
| Træ | tré | träd |
| Tue | þüfa | tufva |
| Tøj | neders. Tüg, t. Tuch | tyg |
| Vindue | vindauga | vindöge ɔ: Ljaare |
| vie | vígja | viga |
| Vejr | veðr | väder |
Naar g kom til at staa efter en blød Selvlyd, blev det ofte til j og dannede da ej og øj. Derfor bor man ikke kvie sig for at læse mej, dej, sej, saalænge man læser drøj, Fløj, Føje, Leje o. s. v. (se foranstaaende Ordrække, hvor g ikke altid er forsvunden af Stammen, men iblandt ombyttet med j), Lejlighed (t. Gelegenheit), Lejr (sv. läger), Lejervold og Lægerval (sv. lägervall); Løjer, oldn. hlœgja, faa til at le, sv. löje; nøjes, oldn. nœgjast, nok, oldn. Adj. (g)nógr, sv. nog; pleje (sorge for), nedersachs. plegen, oldn. plaga, sv. pläga; pleje (ofte gjøre), Almuen: Han plar ɔ: plager = drar for drager, sv. pläga; Plegel, t. Flegel; Sejl, oldn. segl, sv. segel; Sejer, oldn. sigr, sv. seger; sejle, oldn. sigla, sv. segla; sejre, oldn. sigra, sv. segra; Sejl (Segl), lat. sigillum, neders. Segel, sv. sigill; Spejl, old. spegill, sv. spegel; stejle, sv. stegla; Vej, oldn. vegr, sv. väg; veje, oldn. vega, sv. väga; høj, sv. hög; højre (Haand), oldn. hœgri, sv. högre. I Talen er da vel g i mig, dig, sig bleven til j om-
