Lighed med sælle Gaaren; hvorimod vi føler, at j i disse Ord
maa beholdes, og det ikke blot i Præsens, til hvilken Tidsform
den i de fleste Ord paa -ja var indskrænket i Oldnorsk og er
endnu i Svensk, men og i Imperf. og Supin., saa den altsaa
udgjør en fast Del af Stammen. I de fleste Verber var denne
j i Oldnorsk en Udvidelse af Stammen, lig den i Græsk af τυπω
til τυπτω, i Latin fido til findo, i Norsk stada (hvoraf stod)
til stande. Denne Udvidelse gjaldt kun i Præsens, i de andre
Tider ikke. Naar derfor Stammeselvlyden i Præsens formedelst
den mellem Stammen og Endelsen indskudte j var forandret fra
a til e (ɔ: æ), fra ó til œ (ɔ: ö), fra u til y, saa kom denne
Stammens oprindelige a, ó, u frem igjen i Imperf. og Supin.
Velja (vælge) blev til Imperf. valda og Part. valdr; vekja blev
vakta, vaktr. Heraf endnu Selvlydsforandringen i mange Verber.
I Svensk har det artet sig saaledes at enten er den præsentiske
j overført paa Imperf. og Part. og da er i Regelen
den ved j fremkaldte nye Stammeselvlyd fulgt med, eller og j
kommer ligesom i Oldnorsk ikke udenfor Præs., men da kommer
den oprindelige Selvlyd frem i Imperf. og Part.
| Oldnorsk | främja, framda, framdr |
| Svensk | främja, främjade, främjad |
| – | følja, följde, följd |
| Derimod Oldnorsk | dylja, dulda, duldr |
| venja, vanda, vandr | |
| Svensk | dölja, dolde, döljd |
| eller | dölja, döljde, döljd |
| – | vänja, vande, vand |
De Verber, der i Imperf. har én Stavelse, beholder aldrig j.
I Norsk har disse Verber dels 3 Stavelser i Imperf., og beholder da Præsensselvlyden overalt (hylle, hyllede, hyllet), eller 2 Stavelser og da kommer den oprindelige Selvlyd frem igjen (spør, spurte, vælle, valte, lægge, lagde). Altsaa i de Verbalformer, hvor der forekommer en anden Selvlyd end i Præsens, der hverken er eller har været noget j, altsaa heller ikke noget Surrogat derfor (g); altsaa er det urigtigt, naar man læser eller skriver f. Eks. spurkte, solkte o. s. v.
Kort sagt, i nogle Ord er den gamle j endnu beholdt og med den Selvlydsforandring i alle Former; værje, værjede, vær-
