Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/243

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
239
Om Norskhed i vor Tale og Skrift.


Dette d kan derimod ikke for Tiden regnes for stumt i Afledninger af de her anførte Stamord, naar Orddannelsesformen begynder paa i og maaske ogsaa paa e: Vold = Vol; men væl-dig; Man, men man-dig; Nor, men nor-disk, Kvinne, men kvin-delig (ikke kvinnelig?); Mor, men Mor-der, mor-derisk. Mange af disse afledede Ord er vel tildannede af Forfattere og fra Først af lærte i Bøgerne og derfra bragte i Omløb. Her er da ikke altid en Talesprogets Udtale at sætte imod Skriftsprogets; men en saadan, formet efter Analogi og Organets Bekvemmelighed, vil vel ogsaa her efterhaanden gjøre sig gjældende, især naar Folkets Udtale igjennem Skrifter i Folkesproget bliver mere bekjendt. Indtil da hersker Bogudtalen, ligesom f. Eks. i Brugen af e og ø for Tvelydene ej og au. Hos Almuen mangler, saavidt vides, altid d i Afledsordet, naar det er afslidt i Stamordet: Fær, (Lik)fær, df. færi ɔ: færdig; fjære ɔ: fjerde, df. Fjæring ɔ: Fjerding. Nor, norenfra, norli(g), Norenvin (Noravin). De Dannede siger vel Nor (ɔ: Nord), og Norenvin, norenfra, men derimod gjerne Norden (med d) i Betydning af de 3 nordiske Lande, fordi Nord i denne Betydning er fra Først af indført gjennem Skriftsproget, og Udtalen har da dannet sig efter Bogformerne; ligesom Ordet Far gjerne udtales Fader, naar det heder: Fader vor, Gudfader; endog Husfader høres for Husfar, fordi selv dette Ord erindrer os om Bogen, hvor vi først og hyppigst har fundet det. I Svensk er nok ogsaa d borte i Afledsordet, naar det mangler i Stamordet, f. Eks. qvinlig, af qvinnæ; hullig, trivelig, af hull, Kjød; fyllig, af kull; gyllen, af gull. Herfra maa adskilles det Tilfælde, at en d indskydes efter l og n for Vellydens Skyld; ti denne bliver virkelig udtalt, og uden Hensyn til, om Stamordet har d: len, (mild), men lin-d-ra, lin-d-rig, lin-d-ring; andre staar dels med, dels uden d: skyldra og skyllra; andre har d, men uden at det udtales: spindel med Biformen spinnel.


Et andet Tilfælde, hvori en Skrivemaade efter Analogi, og ikke simpelthen efter Udtalen, har foranlediget en falsk Udtale, idet man ogsaa her ikke har givet Tegnet dets Betydning efter Ordets