hisse; læske og lædske; Pels og Pelts; pluds- og pløs-; polisk og polidsk; Vals og Valts; Valse og Valtse;[1] hetsa og hissa; struts og struss; stussa og stutsa; puts, putsa, men pusserlig. Overensstemmelse i Brugen af t (d) mellem Dansk og Svensk grunde sig i nogle Ord aabenbar derpaa, at begge har udledet Ordet af Tydsk eller Latin. Dog har iblandt Udtalen ogsaa her gjort sig gjældende. For Øvrigt staar T-lyden snart i det ene Sprog, snart i det andet i samme Ord, hvilket viser, at den ikke egentlig hører hjemme der.
I „Nor“ angives d efter den norske udtale at være stum efter l, n og r, saa at Ilden, Brønden, Ordet udtales Illen, Bronnen, Ore(t). Denne Udtale er der omtalt som en afgjort Sag, uden at der er gjort noget Forsøg paa at godtgjøre dens Rigtighed, om Nogen skulde falde paa at betvivle eller benegte den. At en saadan Udtale hyppig høres, vil vistnok Ingen vove at bestride, men derimod nok, at den skulde gjælde som almindelig, og altsaa som god, blandt den dannede Klasse. Imidlertid vil den maaske lettere blive kjendt for god, naar jeg efter et senere udkommet Skrift, nemlig Levins Lydlære § 59, kan henvise til de Danske, hvor samme Regel gjælder, samt endelig til de Svenske. Flere svenske Gramatikere henpeger paa samme Lov i det Svenske, idet de ved anførte Exempler viser Forskjellen mellem den daglige Udtale og den i Bøgerne angivne, men Silfverstolpe har i sin „Lärobok i Swenska Språket, 1815“, Side 127 ligefrem udtalt den, rigtignok uden at erkjende denne Udtale som god, idet han henfører den til det „wårdsløsa talet“, hvilket kun vil sige, at denne Udtale netop som hos os ikke regelmæssig følges i offentligt Foredrag. Man vilde vel ikke hos os holde saa meget paa dette d (ligesom paa ovenomtalte t foran s), naar man ikke trodde, at dette Bogstav betegnede en gammel Udtale, hvis Udeladelse nu i Hverdagstalen maatte ansees for en Udart-
- ↑ Holtsfjorden ɔ: Holsfjorden, ɔ: Holes (Præstegjælds) Fjord; tredsindstyve = tre Sinde tyve; halvtredsindst. Fejlen beror paa, at d er stum i begge Ord (foran s); halvfems, ɔ: halvfemts.
