de maa altsaa have en Tendens til at sløjfe t og d foran s, hvilken Tendens altsaa er kommen endnu mere tilsyne hos dem end i de dansk-norske Bøger, medens det med Udeladelsen af t og d er kommet saa vidt i Danmark, at den af Levin kan anføres som Regel og afgjort Sag. At t og d her blot paraderer uden at betyde Noget, kan desuden sees af adskillige Ord foruden af ovenanførte latinske, hvor disse Bogstaver er indkomne efter blot Skriftanalogi, uden at have været nødvendige efter den Udtale, som man fra Først af, da man optog Ordet i Bogen, vilde betegne, f. Eks. Kyrads, fransk cuirasse (ikke cuiratse), t. Küraß.
En Sammenligning med tilsvarende oldnorske og svenske Ord vil vise, at d og t i de fleste Tilfælder har ligesaa liden Hjemmel i Historien og i Nabosproget som i Lydlæren.
| Norsk-Dansk. | Oldnorsk. | Svensk. |
| Bads, Bast | – | bas |
| bedsk | beiskr | besk |
| Bidsel | beizli | betsel |
| beidse | t. beitzen | betsa |
| bedst | beztr | best |
| dundse (jf. dunke) | – | dunsa |
| Fnat | – | fnassel (ɔ: fnatsel?) |
| Gidsel | gisl | gislan, gislare |
| Glands | – | glans |
| glandse, glindse | – | glansa |
| gnidse | – | gnissla |
| Grissel, Gredsel | – | grissel (hos Bageren) |
| Grændse | tydsk Grenze | gräns |
| hidse | – | hetsa, hissa |
| hidse, hisse, heise | – | hissa |
| Karuds, -rudse | (lat. cyprinus carassius) | karussa |
| Klods | tydsk Klotz | klots |
| Kreds | t. Kreis | krets |
| Kryds | kross, nedersachsisk Krüz, t. Kreuz | kors, kryss |
| krydse | – | kryssa |
| Krands | krans; tydsk Kranz | krans |
| kydsk | t. keusch; holl. Kuisch; | kysk |
