Regelen, der angiver Tegnets Betydning i den og den Stilling. Regelen staar altsaa over Skrifttegnene, den lærer at læse op saaledes, som om der snart stod ét Tegn, hvor der staar to, (ph=f), snart intet, hvor der staaer et (troe=tro), snart to, hvor der staar ét (x=ks), og især lærer den hvert Øjeblik at læse, som om der stod et andet Tegn end der staar. Hvorfra kommer den Kundskab om Ordenes Udtale, der saaledes hvert Øjeblik underkjender Skriften? Herpaa skal siden gives Svar. Nu fastholde vi kun den Sætning, at Ordenes Udtale ikke kan udfindes af Skriften, at altsaa en Udlænding ligesaa lidet kan lære det norske Sprogs Udtale af de norske Bøger, som vi kan lære den franske eller engelske Udtale af franske eller engelske Bøger.
Mange synes at tro, at Digterne fremfor andre Mennesker kjender Ord nes rette Udtale, hvorfor man henvises til deres Vers, og fornemmelig til at agte paa Rimordene. Denne Mening er imidlertid ligesaa overfladisk som den forrige. For det Første, hvorledes kan man tro, at en Mand ved den Tid, da han begynder at gjøre Vers, skulde faa en Aabenbarelse om Ordenes Tonstavelser, Selvlydenes Længde eller Selvlydstegnenes Betydning i de forskjellige Ord, som han ikke for havde? Eller mon Lydlære, Verslære og Grammatik er Digteren medfødt, ligesom Lærken dens Sang? Er man ellers uvis herom, vil man let ved at gjennemse en Side eller to hos en og anden Digter, især ældre, men dog ogsaa gjerne Nutidens, selv af de bedste, overbevise sig om deres Upaalidelighed i dette Stykke. Her kan anføres nogle Rim efter Barfods poetiske Læsebog (1841), med Angivelse af Sidetallet. S. 1 seer–nær; 7 Blund–duun; rene–pæne; 8 Huus–Lazarús; 10 rart–Fart; 14 Sjæl–Væld; 17 Moder–Stodder (enten maa altsaa Moder hede Mådder, eller Stodder hede Stoder); 18 seer–kjær; 19 gjort–stort (gjort har kort o hos os); 22 see–Kræ; 26 Herre–være; 27 Haand–Mand: 49 præget–leged; 52 Land–Haand; 56 med–-hed; gjæve–leve; 61 kjær–Menneskér; Skjæl–Sjæl; 90 Ild–Smiil; 123 vorde–gjorde. – 128 Jorden–Orden, men 97 Jord–stor; 136 sig–Skrig; 66 jeg–ei (5 Gange); 36 jeg–Vei; 27 jeg–Vei–nei; 103 ei–dig; 120 jeg–mig; 180 jeg–Vei; 184 ei–dig; 223 jeg–mig; 352 sig–Svig; 142 Træ–see;
