Anm. har herved efter Evne gjort sine Læsere Rede for dette Skrifts Anordning og Indhold. Skulde man gjøre nogen almindelig Udsættelse derved, saa maatte det være, at der ikke er sørget for det historiske Element i den Grad, som Titelen antyder. Man erholder egentlig ingen historisk Underretning om de forskjellige Gaarde, og Beskrivelsens Habitus er i det Hele reent geographisk. Men et Arbeide af denne Natur bliver aldrig fuldkomment i første Støbning, og Forf. vil uden Tvivl ved en ny Udgave finde Feil at rette og Forandringer at gjøre, som Anmelderen hverken har fundet eller skjønnet. Men een Art Feil har Bogen, som strax er iøinefaldende og ikke bør forties, og det er Trykfeil i altfor stor Mængde. Vi tør maaskee ikke undres over, om Prof. M. mangler Resignation til at udføre Korrektørens tidsspildende og aandssløvende Gjerning, men vi troe, at han nu indtager en saadan Stilling i Nordens Litteratur at hans Forlæggere for Forfs. og deres egen Skyld bør i saa Fald lette ham Arbeidet, og paa egen Haand besørge den mechaniske Deel af Korrekturen. Nærværende Skrift er nemlig fuldt af rene Bogstavfeil, som i høi Grad vanzire en Bog, der forøvrigt er smukt udstyret. Prisen 96 ß. for 181⁄2 Ark i stort Format er efter vore Forholde egentlig ikke høi, men jeg troer dog, at Forlæggeren havde sørget bedre for eget Gavn ved at sætte den lavere. I vore høiere Skoler er nemlig Kundskab om Fædrelandets ældre Geographi allerede – saavidt jeg veed – i det mindste paa enkelte Steder indført som Læregjenstand, og dette Munchs Skrift kan, ved Forbigaaelse af Enkelthederne, i en kyndig Lærers Haand hertil være fortrinlig skikket. Det vilde da være stor Skade, om Bogens Priis stillede sig i Veien for en i saa mange Henseender ønskelig Underviisnings Fremme.
Chr. Lange.
15. Fordum og Nu. 1801–1838. Christiania. 1849. 447 S. Schiller-Format. J. B. Cappelens Forlag, heft. 84 ß.
Bogens Forfatter er ikke alene anonym, men hvad mere er, uagtet hans Verk nu alt i flere Maaneder har været Publicums Eiendom og har vakt ikke liden Opsigt – saavidt jeg veed, endnu ubekjendt. Dette er hos os, hvor literær Navnløshed i Regelen kun er en Formalitet, et saadant Særsyn, at det ordentlig synes at genere vort Publicum. Man synes i Almindelighed dog, at man skulde kjende
