Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/407

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
403
P. A. Munch. Norge i Middelalderen.

bedre lokaliseret og det vanskeliggjøres ydermere ved den Nødvendighed, hvori de uensartede Kilder have sat Forf., at lægge snart den verdslige, snart den geistlige Inddeling til Grund. Fremdeles kunde Udvalget maaskee hist og her været omhyggeligere, idet f. Ex. Gaardsnavne, som uforandrede have naaet os (Hof, Rud, Thorp o. fl.), kunde givet Plads for andre, som i en eller anden Retning ere mærkelige. Jeg savner saaledes S. 149 Alfastadir (Alfstad) paa Thoten paa Grund af dens Runesteen, Nafrheimr (Nalum) paa Brunlanæs, hvoraf Fjorden, paa hvilken uden Tvivl Slaget mellem Olaf den Hellige og Svein Jarl 1016 stod, endnu bærer Navnet Naver-Fjord, og enkelte lignende, ligesom det havde været ønskeligt, om Forf. overalt ved de Gaarde, hvorefter Præbenderne havde Navn (Hol, Velo, Medelvad, Hammerstad, Horgen o. s. v.) havde antydet denne Omstændighed ved Gaardene. Dette havde næsten altid været særdeles let for Forf., men lader sig vanskelig udfinde af dem, der ikke have Jordebøgerne ved Haanden. Kortsagt, om Udvalget, især naar det som her udelukkende er knyttet til sikker Forekomst i Kilderne, kan der være forskjellige Meninger, og det kan ved en ny Udgave undergaae Ændringer gives Tilsætninger og ordnes anderledes, uden at nogen egentlig Mangel ved det nu Givne derfor erkjendes.

Førend jeg forlader Bogens Hovedafsnit om Landdistrikterne vil jeg endnu veie dets Værd paa en udenrigsk Vægtskaal, ved at sammenligne Ms. concise Beskrivelse § 63 S. 195–204 af Ranrike og Elvesyssel med A. Holmbergs Bohuslæns Historia og Beskrifning, som jeg i 1ste Aargang S. 109 ff. har anmeldt. Hvad der mangler Holmberg, Sprogkundskab, Grundighed og Kjendskab til de norske ældre Kilder, har staaet til Munchs fulde Raadighed, medens denne ganske har manglet den Veiledning, som Lokalkundskab og samtlige nye Kilder give. Man finder derfor hos M. kun kort og godt: saaledes var Landskabet inddeelt, saa hedte Fjordene, saaledes Kirkerne, Gaardene o. s. v., medens H. nødes til med Vidtløftighed fra Sagn, nyere For- holde, Stedsnavne o. s. v. at slutte sig til det sande Forhold. Munchs Beskrivelse har heelt igjennem Lighed med en Haandbog i Nutidens Geografi, saa klart og simpelt fremtræde de ældre Inddelinger m. v. for hans Blik ved de gamle Jordebøgers Granskning; Holmbergs derimod bærer Præget af en historisk-antikvarisk Undersøgelse om hvorledes Alt i de længst forsvundne og for hans Opfatning forglemte Dage synes at have været, og derfor giver den Første paa 5 Blade mere reent topografisk Udbytte, end den Anden i sit iøvrigt fortjenstfulde