være givet en yngre Datum; thi man finder ved at gjennemgaae Kartet, at ei alene alt hvad der var opmaalt til Udgangen af 1844, men ogsaa yngre Karter have været benyttede i deres fulde Udstrækning. De Dele af Landet, der ere opmaalte efterat Kartet er lagt under Pressen, og som altsaa paa Kartet ere construerede efter mindre sikre Kilder vil man ved Sammenligning med de senere opmaalte Detailkarter finde at være saa nøiagtigt og detailleret udførte, og saa overeensstemmende med de virkelige Forholde, som det paa nogen Maade er gjørligt ved Hjælp af de forhaandenværende Materialier. Dette er en sikker Prøvesteen for Kartets Værd og afgjørende med Hensyn til Dommen om de Dele af Landet, hvorover ingen officielle Kilder haves, medens tillige den Detail, hvormed disse hidtil ubekjendte Trakter ere udførte, borger for, at det Sande er truffet saa nær som muligt, og viser at ingen Møie er sparet for at indhente Oplysninger. Man finder saaledes paa Kartet i den nøiagtig bekjendte Deel hver Bæk, hvert Tjærn, hver Fjeldtop af nogensomhelst mærkelig Udstrækning, og det samme kan næsten med fuld Ret siges om den store Deel af Landet, hvorover ingen nøiagtige Karter haves; Mængden af de Gjenstande, der ere anlagt i disse vide Strækninger vidner ei alene om en mageløs Udholdenhed i at sammenskrabe Oplysninger, men tillige om et usædvanligt Talent til at benytte de ofte modsigende og i Almindelighed utydelige og ufuldstændige Croquier og Beskrivelser der, foruden de officielle Veikarter, hvilke dog kun omfatte en ubetydelig Strækning af det store Indland, udgjøre de eneste Hjælpemidler for Kartconstructøren. Man tager derfor ikke i Betænkning at erklære dette Kart for at være et i høieste Grad fuldstændigt Arbeide. Imidlertid er denne Fuldstændighed paa enkelte Steder dreven for vidt, og er endog udartet til en Feil, derved at Kartet er blevet overlæsset med Gjenstande og saaledes utydeligt. Da Tydelighed er en Hovedfordring ved et Kartarbeide, saa er det en Selvfølge, at ikke meer anføres, end hvad der med Tydelighed og Lethed kan sees og læses; det er imidlertid ingen let Sag at forbinde de to Fordringer, størst mulig Tydelighed og størst mulig Fuldstændighed, med hinanden, især da den første Egenskab for en meget væsentlig Deel er afhængig af Gravørens Duelighed, og det er altid, hvor der er Overflod af Stof, vanskeligt at vrage mellem de mange Gjenstande, der have lige Berettigelse til at anføres paa Kartet. Saaledes er især Grevskabernes Amt og Trakterne om Christiansand og Throndhjem ved at overlæsses
