Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
31
C. B. Roosens og P. A. Munchs Karter over Norge.

ligere behandlet eller ogsaa aldeles udeladt. Vignetten over Frederikshald udmærker sig især ved en Laurbærkrands, der er indlagt i det nordvestre Hjørne; hvad den som Situationstegn skal betyde, er ikke let at fatte. Det forefalder dertil besynderligt, at ikke Norges i enhver Henseende betydeligere og mærkeligere Stæder Bergen og Throndhjem have nydt den Ære at anføres i Vignet ligesaavel som Frederikshald.

Med Hensyn til Kartets Detail og egentlige Construction er adskilligt at bemærke. I sit Avertissement af Kartet (Morgenbladet No. 239, 1848) anfører Forfatteren, som Uddrag af den Beskrivelse over Kartet, der fulgte samme ved Oversendelsen til flere Authoriteter i Paris, blandt Andet følgende:

„Da nærværende Kart udarbeidedes, var kun enkelte opmaalte Specialkarter over den vestlige Halvdeel af Stiftet eller Christians Amt færdige. Senere er hele Amtet og endeel af det sydligere Buskeruds Amt opmaalte. Da imidlertid Combinationen og Indlægningen paa Kartet af disse mange forskjellige Specialkarter ere forbundne med megen Vanskelighed, og derhos ei den egentlige mathematisk-geographiske Nøiagtighed og fuldkomne Overeensstemmelse kan ventes, forinden de gjennem Opmaalingen paatænkte fortsatte Amtskarter udkomme, har jeg efter Omstændighederne maattet lade mig nøie med saavidt gjørligt, at forandre og indlægge enkelte Partier“.

Man seer altsaa, at Forfatteren har fundet det nødvendigt at forklare Aarsagen til, at den Deel af hans Kart, hvorover specielle Detailkarter havdes ved Opmaalingscontoret, men hvorover Amtskarter ei vare sammendragne, dengang Kartet lagdes under Pressen, er saa lidet overeensstemmende med det rigtige Forhold. Den simpleste Fordring man kan gjøre til en Kartconstructør er, at han benytter alle tilgængelige Kilder, og veed at benytte dem i deres fulde Udstrækning, og de officielle Detailkarter, der ere tilgængelige for Enhver paa Opmaalingscontoret, maa han forstaa at benytte. Den anførte Undskyldning, at det er forbunden med megen Vanskelighed at lægge dem ind paa Kartet, kan ikke gives fjerneste Værd, da det netop er Kartconstructørens Sag at overvinde denne Vanskelighed. At copiere eller formindske et færdigt Amtskart er en let Sag, og at indlægge de maalte Detailkarter paa hvilkensomhelst Kartprojection og i hvilkensomhelst Maalestok er heller intet Arbeide, der er forbunden med nogen betydelig Vanskelighed, – tvertom, det er for En med Tingen nogenlunde fortrolig en temmelig simpel Operation. Antage vi Kartet construeret