den, om end under et andet Navn, meget tidlig har været i Brug. Dette er det bekjendte Sted[1], hvor der fortælles at Thorfinn Karlsefne i Vinland huggede húsasnótrutré, og at han siden i Norge solgte denne húsasnótra. Ligefrem oversat betyder vel Ordet Husprydelse, men af Sammenhængen sees, at man dermed har forbundet Begrebet om en bestemt Gjenstand. Bjørn Haldorssøn gjengiver det i sit Lexikon med Feiekost, men dette synes temmelig urimeligt. Hvad enten man derimod forklarer det om en Vindfløi (ventilogium) saaledes som Finn Magnusen gjør, eller man med Torfæus forstaaer det om en Hustop (corona domus), kan komme ud paa et, da der med Spiren i ældre Huse som oftest er forbunden en Vindfløi. –
Med ovenstaaende Bemærkninger for Øie, og i Forbindelse med Hr. Keysers øvrige Fremstilling vilde en Beskrivelse over Bygningsmaaden hos Nordmændene i Fortiden komme til at lyde omtrent paa følgende Maade.
Bygningsmaaden i Norge har fra de ældste Tider indtil nu ikke forandret sig mere end at vi, ved at se hen til hvilketsomhelst Bondehus, især i Thelemarken og Hallingedal, og til Røgstuerne kan faae en klar Forestilling derom. Dette har sin hovedsagelige Grund i visse Bestemtheder, som af Naturen er nedlagt i selve Bygningsemnet, og i Klimatet. For en stor Deel er det ogsaa at tilskrive den Oprindelighed, som gaaer igjennem Bøndernes hele Liv.
Husets Grundplan var dengang ligesom nu en langagtig Firkant. Det blev sammensat af Tømmerstokker (timbrstokkar), lagte paa hinanden med Mos[2] imellem, i Hjørnerne forbundne og med udstaaende
- ↑ Antiqv. Americanæ S. 74, 291 og 441.
- ↑ Uden at det omtales i Sagaerne, bar man maaske allerede dengang i enkelte Tilfælde anvendt Tøi hertil istedetfor Mos. For ikke saa mange Aar tilbage fandtes nemlig endnu fire Stuer eller rettere Loft, som, foruden at de iøvrigt udmærkede sig ved omhyggeligt Arbeide, Udskjæringer, endog fritstaaende Figurer paa Svalgangen, tillige fremviste den Særegenhed, at der imellem Stokkene var lagt fint Uldtøi af rød eller blaa Farve. Disse Loft fandtes paa Store Omvik i Kvindhered, paa Devegge (Nes) i Hallingedal, Hvale i Sogndal og paa Gavlstad i Lardal i Jarlsberg. De to første vare nedrevne før 1841, det næstsidste derimod er sporløst forsvundet i Løbet af det sidste halvandet Aar, uden at nogen Tegning er tagen deraf. Kun Loftet paa Gavlstad staaer endnu, men i mutileret Tilstand, tilbage; det fremviser i sine udskaarne Figurer en Alder, der vel ikke kan sættes saa
