Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/307

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
303


Bemærkninger ved Prof. Keysers Fremstilling af Husenes Sammensætning og Udseende hos Nordmændene i Fortiden.

(Af N. Nicolaysen.)


For enhver dannet Nordmand tør det nu ansees som en bekjendt Sag, at Folkets Oldtidsliv, saaledes som det møder os i Sagaernes Billeder, endnu i sine væsentligste Grundtræk er tilstede hos vore Bønder. Deraf kommer det ogsaa, at den, som har færdes noget blandt Bønderne, med langt større Lethed kan sætte sig ind i Sagaerne, end enhver anden. Har man for Exempel lagt Mærke til Personalkarakteren med dens Afskygninger i Bygder, hvor den er skarpere udpræget, til Sederne og Skikkene, hvorunder Livet i dets betydningsfuldere Øieblikke fremtræder, har man hørt blot Hardangeren og Sogningen tale, seet Jægterne nordenfor Hardangerfjorden med deres høie Stavner, firkantede Seil og øvrige Indretning, Røgstuerne i Bergens Stift, Stabburene og Stuerne i Thelemarken og Hallingedal, og derpaa træder ind i den Kreds, som Sagaerne har optrukket, da synes vi ligesom at komme ind i vante Omgivelser. Vi føle strax, at dette ikke er noget fremmedt, noget uddøet, men at det endnu lever; vi synes ligesom at have kjendt disse Personer, at have hørt dem tale, seet deres Huse og deres Færden paa Sø og Land.

Dette synes med Undtagelse af Sproget langtfra i samme Grad at være Tilfældet paa Island, og selv, da Livet der stod i sin fulde Blomst, var det dog kun en Afglands af Norge. Herfra havde Nordmanden overført alt, hvad der maatte være ham kjært og helligt, Sproget og Familielivet Samfundsordenen og Troen, og senere vedblev Norge fremdeles for Islændingen i mange Henseender at være, hvad man kunde kalde Retledningslandet[1].

Naar man nu vil samle de i Sagaerne spredte eensartede Dele, og deraf fremstille de forskjellige Kredse af Nordmændenes Privatliv i Fortiden, saa afgiver den nuværende Tilstand paa Island forholdsvis

  1. Som slaaende Exempel paa, at dette i bogstavelig Forstand fandt Sted, kan anføres, at Ordene landnorðr (Nordost) og landsuðr (Sydost) brugtes ogsaa paa Island, uagtet de, som det lettelig vil indsees, kun passede paa Norge, navnlig dets Vestkyst, af hvis naturlige Beliggenhed de vare fremgangne. Derfor have de ogsaa endnu vedligeholdt sig i vore Fjordemaals Landnørring og Landsønding (Nordost- og Sydostvind).