men Pilen standsedes derved saameget i Farten, at den ikke rak frem, men faldt ned ved Møens Fødder. Imidlertid sank denne af Mathed og Angst over at se den kommende Pil sammen i en halv siddende Stilling, og i denne forvandledes hun af den harmfulde Jutul til en Klippe og sees saa endnu paa Lekø. Men en anden Jutul hævnede siden Møen og forvandlede hendes Frier til et Bjerg, det noksom bekjendte Vaagekallen.
Saa lyder Sagnet. Tjøtøens nordøstlige flade Strækning benævnes endnu Lekkeenget. Her staar en 33⁄4 Alen høi Bautasten, der paavises som Lekkemøens Kjevle; længer sydpaa Øen findes en temmelig bred Stenhelle, der staar i en noget skraa opreist Stilling og siges at være hendes Bagstehelle, og tæt ved denne staar en firkantet 21⁄2 Alen høi Bautasten, der skal være hendes Spaa. Paa Øens sydligste Pynt sees i Fjeldet ved Stranden en Fordybning som Sporet af en Hæl, og ligeoverfor paa den anden Side af Fjorden, findes ligesom Spor af Taaen paa en Fod. De andre her nævnte Steder omtaler ogsaa Faye.
3. Solerøgubben.
En Jutul, om hvem der synes at have existeret en Mængde Sagn, og som maaske staa i nogen Sammenhæng med det nordligste Østerdalens Bebyggelseshistorie (hvorom vi vel siden engang komme til at tale), er Solerøgubben, hvorom det kun lykkedes mig at faa ordentlig Besked saavidt følgende Traditioner berette:
Solerøen er den store Ø i Fæmundssøen. Her boede længe en Jutul Solerøgubben kaldet. Han eiede vide Strækninger paa Vestkanten af Søen og stødte med sine Eiendomme sammen med Rendølernes (længer ude i Østerdalen). Paa disse hans Eiendomme, i Nærheden af Fæmundssøen, ligger et Fjeld, Buhøgda, og ligeoverfor, paa østre Side af Søen, er Svukkufjeldet, i en Afstand fra det andet af et Par Mile. Østenfor Svukkufjeldet strækker sig Fjelddalen Revlingdalen, i hvilken dengang en anden Jutul, Ole Revlingen boede. Disse To kom i Strid sammen; Ole steg op paa Svukku, Solerøgubben paa Buhøgda og kastede Stene mod hinanden, saa at derved dannedes de to lange imod hinanden fremspringende Odder Graaodden paa østre og Munkefoden paa vestre Side, og udenfor den sidste ligger et paa samme Maade og ved samme Leilighed opkommet Skjær, Munkefodskjærret, hvorved Farten gjennem
