om, hvorhen Goa havde taget Veien; Dette kaldtes Goaoffer. – Man seer let, at begge disse her citerede Steder ville historisere forhaandenværende Myther. Ellers deriveres Navnene af þorri, den fornemste Del af Noget, hvorfor Vinterens koldeste Maaned, fra Midten af Januar til midti Februar, i Allegoriens Tid blev hans, – og Goa af gjæast, titte frem, – om Jorden, der i Goemaaned, fra Midten af Februar til midti Marts, begynder at titte frem igjennem den optinende Sne (cfr. Krøningssvärd’s „Nordisk Sagobibliothek“, I, S. 36–39; Gejer, Svea Rikes Häfder I, S. 467–469). Disse Gudeskabninger, der ingen Plads have i den rene Asamythecyklus, ere saaledes charakteristiske Træk fra den sidste, Alting allegorisk fremstillende Mythetid, hvor Digteren skabte og Folket vel just ikke almindelig antog mangeslags nyfødte Væsener. At de forresten virkelig ere laante fra et finsk Troessystem, tør jeg ikke ligefrem benegte, skjønt jeg ingen positiv Grund kjender til at tro det og Fornjots Saga er i saa Maade aldeles ingen Hjemmel. Ialfald ere de frit benyttede af en falskhistorisk Allegorik.
Spørger man om Meningen af hine, vor og ikke Oldets Tid tilhørende Rim, som dog opbevare Mindet om Troen paa Guddomme eller raadende Aander, da turde Svaret være: Thorren, Januar til Februar, med sit Rimskjæg, sin Snevinter og Torfrost lokker Børn ud til vinterlige Fornøielser; men Gjøa, Februar til Marts, med sit Skyhylle, Skyskind, sit Tøveir og sin Regn jager dem ind fra disse friske Lege til Stuens Ly.
Bemærkes bør det, at Bonden ikke binder disse Navne til Almanakmaaneden, men til første og anden Nymaane i Aaret, saa Gjøa kan begynde langt ude i Februar og række til sent i Marts.
2. Sagn om Jutuller.
Ere Aserne døde, da leve deres Fiender Jetterne desto friskere i Nordens Sagn, dog ikke mere under Jettenavnet. Jette, egentlig Jotun eller Jøtun, er i Sagnet forvandlet til Jutul, Jøtul, med en i flere Ord paaviselig Overgang fra n til l, og den særegne Jetteslægt, der kaldtes Bergriser, Frostjøtuner (hvilket sidste Navn nu ikke mere er til), er nu bleven ganske identisk med den al- mindelige for alle Mythens Arter generiske Benævnelse Jøtul, saa
