de gjorde da Myklaby til Mikalsby; men derfor er selve Sagnet ikke falskt, som H. vil, det er kun – af Almuen og ham – overfladisk benyttet. Og dette er desværre altfor ofte Tilfælde i alle Lande. Befja og Miklaby er Kirkernes geografiske, Michaels K. derimod deres kirkelige Navn. Ligesaa formoder Forf. III. 402 med Urette, at Harestad Kirke var viet St. Olaf, thi den hed Mariæ Kirke. – Fru Margreta Huitfeld, hvis store Legats Historie Forf. med djærv Frimodighed har skrevet, antager han (III. 243) “utan tvifwel“ født paa Gaarden Skällebred i Grinnerød Sogn, Frækne Herred Noget han S. 262 angiver som aldeles vist. Imidlertid er det hævet over enhver Tvivl, at hun er født paa sin Faders Sædegaard Skjelbred paa Eker i Norge, hvor Hartvig Huitfeld og Frue beviislig opholdt sig 1608, da Datteren kom til Verden. Forf. er her falden i den Snare, Navneligheden saa ofte udspænder mod Forskeren. – III. 389 berettes, at det var paa Bahus og ikke paa Akershus, at Christiern II. holdt Bisp Carl af Hammer fængslet. Anm. er af Grunde, som det her ikke er Plads at opstille,[1] tilbøielig til at formode det Samme, og det vilde derfor være ham kjært at erfare, om Forf.s apodiktiske “han sattes werkligen paa Bohus” støtter sig til bestemte Data, som det i saa Fald havde været Pligt idetmindste at antyde. – Oplysningerne III. 429–430 om Marstrands gamle Kirke ere ligeledes af Vigtighed for Oldforskerne. Da denne Kirke ikke nævnes i Øysteins Jordebog (Hovedkilden for Bahuslens som hele Oslo Stifts ældre Sognebeskrivelse, som Forf. desværre ikke har haft Anledning til at benytte), kan der endnu mod Slutningen af 14de Aarhundrede neppe have været nogen Sognekirke, og da Kirken er bygget i Rundbuestilen, vækkes Formodning om, at den er Marstrands Minoritterkirke. Den af Forf. omtalte endnu vedvarende Skik, at Thjørns Indvaanere paa Christi Himmelfartsdag søge til Marstrands Kirke, staaer maaskee i Forbindelse hermed, da denne Helligdag havde særlig Betydning for Franciskanerne, og Kirken saaledes muligt kan have havt særskilt Aflad for dem, som paa denne Dag søgte derhen. Slige katholske Valfarter paa visse Dage ved-
- ↑ Jfr. f. Ex Svaning p. 13 med D. Mag IV. 190.
