eller – ifølge hvad de Hällstrømske Beregninger give os Ret til
at fordre – 8000 Fod over Havets og Mælarens Flade“?! –
Forfatteren kalder sit Skrift etslags Uddrag af hans større Verk over Ny-Smaaland. Dette Skrift have vi ei seet, og gide heller ikke læse det, om vi tilfældigviis skulde støde paa det. Vi have mere end nok af Uddraget.
P. A. Munch.
3. Bohusläns Historia och Beskrifning af Axel E. Holmberg, Past. Adj. I. Historia. (XX. og 182 S.) II. III. Allmän och enskilt Beskrifning. (280 og 504 S). 8vo. Udevalla 1842–1845. 4 Rd. 32 ß. Bco.
Enhver der veed, hvor vigtig og ofte benyttet Ødmans over 100 Aar gamle Bahuslens Beskrivelse endnu til de sidste Tider har været, vil kunne indsee, at en ny og tidssvarende Bearbeidelse af samme Emne høiligen tiltrænges, og glæde sig ved at det er overtaget af en Mand, som synes at besidde de fleste dertil fornødne Egenskaber, af hvilke især varm Interesse for Gjenstanden og udholdende Eftersporen af de ham tilgjængelige Kilder frem lyser af hele Arbeidet. Det er, uagtet dets Mangler, et fortjenstfuldt og for os Norske vigtigt Skrift, som Ingen, der vil behandle Dele af vor Historie, der berøre det gamle Viken, kan lade ubrugt; det indeholder en Masse af de netop i Topografierne hjemmehørende Detaljer, og er derhos tilkjøbs for en, efter norsk Regnemaade, ubegribelig billig Priis.
Den kritiske Læser maa derfor ikke foragte Bogen, om han end strax paa de første Blade opdager, at Forf. mangler to væsentlige Betingelser for at skrive et Lands ældste Historie: Kundskab i Oldsproget og Kjendskab til Kilderne. Mangelen paa Sprogkundskab er vel for et Arbeide som dette mindre farlig, fordi det ligefuldt kan benyttes, men at en svensk Mand kan skrive Wikueriar, fordi han vel i en gammel Bog har stødt paa denne tilfældige Form, istedetfor Vikverjar (ɔ: Vigsboere, af ver, en Mand) og oversætte dette ved „Vikens förswarare,“ viser hvor fremmed Oldspro-
