Hensyn til Læserens personlige Mening om Afholdsreformen, maa han føle sig behageligt tiltalt af Forfatterens klare, livlige Dialektik og varmt udtalte Overbeviisning. Da det 1ste Oplag efter et Aars Forløb er udsolgt, er Bogen sandsynligviis allerede de Fleste bekjendt, og en Rekapitulation af dens 7 Afsnits Indhold maa derfor ansees mindre fornøden. Ved en Bog som denne nytter det ikke, for at bevirke den læst, at fortælle Afholdsreformens aktive eller passive Modstandere Alt, hvad de her kunne finde og Reformens Venner kjende den forlængst; bedre vil det maaskee være blot at anføre et eneste lidet Vidnesbyrd af Bogen selv og Anm. vælger dertil et Par Ord af Forfatterens Beviisførelse mod en Indvending, som altfor ofte høres, nemlig at de saakaldte fornemme Stænder maa give slip paa Vinen, hvis man skal vente, at de simplere Klasser skulle opgive Brændevinet. Denne Indvending imødegaaer Forf. S. 75–94 paa en Maade, som man tør kalde mesterlig. Han viser, at Brændevinet som Drik ikke er en Nydelse som Vinen, men først bliver det ved Vanen; at de før til Brændeviin anvendte Penge kunne af Arbeidsklassen anvendes til det Nyttige eller Behagelige; at Øllet og ikke Brændevinet er Vinens mindre fornemme Broder; at hiin Indvending sjelden eller aldrig høres af den simple Mand selv, men alene blandt de fornemme Stænder; den simple Mand alene, – viser Forf. – kjender tilfulde Brændevinets rædsomme Følger, og misunder derfor Ingen denne Drik; Forf. viser fremdeles, at det ikke er Reformens Opgave at udjævne Menneskenes ydre Kaar, altsaa ei heller at skaffe den Fattige samme Nydelse som den Rige, skjønt den vistnok kan bidrage dertil, og endelig, hvad der er det Mærkeligste, hvad man maatte ønske læst og fattet af enhver brav Mand i Landet, han viser, “at de til Brændeviinsdrik blandt de saakaldte simplere Stænder, navnlig i Byerne, medgaaende Pengesummer beløbe sig, lignede paa hver især, til en endog større Sum, end de til Viindrik blandt de øvrige Stænder medgaaende Penge, lignede paa hver især, udgjøre.“ “Ifølge nøiagtige statistiske Beregninger – skriver Forf. S. 83 – beløber det aarlige Viin-
