viinsbrændingen og Udvandringen til Amerika, samt til at indlægge et godt Ord for Bygdemagazinerne.
M. J. Monrad.
18. Haandbog i Jordbruget af N. W. Lundeqvist. Oversat fra Svensk efter 2den omarbeidede Udgave af J. Boll Gram. Christiania 1847. XII og 611 Sider 8vo, med 4 Steentrykplader. J. W. Cappelen. heft. 1 Spd.
Originalskriftet udkom i Upsala 1845 i en ny forbedret Udgave og en efter Tidens Tarv mere passende Form, efterat 1ste Udgave fra 1840, hvis Oplag udgjorde 2,500 Exemplarer, var udsolgt, – en sikrere og fordeelagtigere Bedømmelse om Skriftets Værd, end nogen Recensent formaaer at tildele det. Maatte 1ste Udgave ansees for fortrinlig er 2den Udgave det ei mindre, og dette Skrift kan betragtes som en sand Skat i Agerbrugs-Literaturen. Thi lad det endog være, at det er skrevet for Sverige, saa indeholder det saa lærerige, praktiske, paa sande Naturlove byggede Grundsætninger, at man snarere kan betragte det som et System for Jordbruget end en simpel Lærebog. Forfatteren har i et letfatteligt og klart Foredrag i en ønskelig Orden udviklet alle Jordbrugets Grundsætninger og praktiske Tilberedelser, saa at Bogen er ligesaa nyttig og lærerig for Begynderen i Landbruget, som den kan tjene til Ledetraad for den kyndige Jordbruger, og efter Anmelderens Mening staaer dette Verk i videnskabelig og praktisk Henseende over de hidtil udkomne tydske og danske Lærebøger af denne Art, da det besidder Korthed og Klarhed uden tomme og ubeviste Hypotheser. Ikke destomindre har Forfatteren, der ogsaa er bekjendt med disse, fremsat dem og yttret sin Mening uden at binde Læseren til andet end hans egen sunde Fornuft, og givet ham Stof til Eftertanke om, hvorfor dette eller hiint, ifølge de engang gjældende Naturlove, skeer saaledes.
Alle praktiske Videnskabers Theorier ere kun en Fremstilling af sande Erfaringer, og gaaer man udenfor disse, henfalder man til Hypotheser, der kun lede paa Afveie. Vistnok er man berettiget til fra een Erfaring i Analogi at slutte til en anden, eller af